Børnehuset Tornby søger 1 pædagogmedhjælper

fuldtid
Børnehuset Tornby søger 1 pædagogmedhjælper
  • Hjørring Kommune
  • Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
Vægter du en aktiv hverdag, leg og udeliv, der skaber trivsel, udvikling og læring for børnene – midt i et naturskønt område med et væld af muligheder?
Og kan du samtidig skabe omsorg og ro ved at være en tryg base, når der pustes ud mellem oplevelserne?


Så er du måske vores kommende pædagogmedhjælper!

Da en af vores kollegaer går på efterløn, søger vi pr. 1. januar en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer, som brænder for arbejdet med børn i alderen 0–6 år. Stillingen er som udgangspunkt i vores vuggestue, men du skal kunne se dig selv arbejde både i vuggestuen og i børnehaven.

Hvem er vi?
Børnehuset Tornby er en del af dagtilbudsområde NordVest og består af en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Vi ligger centralt i Tornby – tæt på skole, hal, tog, strand og skov – vores placering giver os unikke muligheder for udeliv og bevægelse i naturskønne omgivelser. Læs mere om os her.

Vi arbejder med:
  • Vores fælles pædagogiske læreplan og et fælles børnesyn som danner rammen og retning for vores pædagogiske arbejde.
  • Fri for Mobberi – vi arbejder aktivt med børns sociale udvikling og trygge fællesskaber.
  • DGI-certificering - bevægelse og kropslig dannelse.
  • Sangglad Mini- certificering i vuggestuen og Sistema i børnehaven, hvor musik er en integreret del af hverdagen.
  • Leg: Gennem vores deltagelse i Playfull Learning-forløbet arbejder vi med at udvikle vores praksis, hvor legens potentiale bruges aktivt til at fremme børns trivsel, udvikling og læring.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der:
  • Møder børn og voksne med omsorg, varme, nysgerrighed og glimt i øjet.
  • Er idérig, initiativrig og god til at skabe inspirerende lege og aktiviteter.
  • Aktivt indgår i børns lege samt inspirerer og bidrager til børns udvidelse af deres leg.
  • Er god til at skabe relationer til både børn, forældre, kollegaer og har en respektfuld og anerkendende tilgang.
  • Er glad for at være ude i al slags vejr.
  • Er fleksibel, mødestabil og trives i en omskiftelig hverdag.
  • Er hjælpsom og tager medansvar for husets fælles opgaver og praktiske gøremål.
  • Ser muligheder fremfor begrænsninger og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Har interesse i at udvikle sig fagligt.
Vi tilbyder:
  • En hverdag sammen med nysgerrige og fantastiske børn.
  • Et hus fyldt med engagerede kollegaer og faglig leder, som brænder for. arbejdet med børnene og faglig udvikling.
  • Mulighed for at du kan udvikle dig i rollen.
  • En hverdag præget af leg, nærvær og humor.
  • Faste rammer, rutiner og strukturer – samtidig med at vi skaber plads til leg, fantasi og spontane oplevelser for børnene.
  • Et børnehus med fokus på anerkendelse og ressourcer.
  • En forældregruppe og lokalsamfund, som bakker aktivt op om børnehusets virke.
I børnehuset Tornby tror vi på, at et godt børneliv starter med engagerede voksne. Som vores nye pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på børns trivsel og udvikling, samt faglighed og arbejdsglæde – og hvor vi sammen tager ansvar for at udvikle kvaliteten i vores pædagogiske arbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig! – og til at læse, hvorfor du brænder for at arbejde i Børnehuset Tornby

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Evelina Samuel på tlf.: 4193 6985.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 28. november 2025.
Samtaler afholdes i uge 50 2025.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind