Er du en pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper der møder børn med nysgerrighed, nærvær og smil på læben. Brænder du for fællesskaber og er opmærksom på relationer – og vil du være med til at skabe rammer hvor børn trives og vokser sammen. Så er det måske dig vi leder efter. Vi har brug for en fast medarbejder på fuld tid, samt en medarbejder til et vikariat på 3 mdr. fra 1. april til 30. juni 2026.
Hvem er du:Vi har brug for medarbejdere der har erfaringer med børn i alderen 3 – 5 år, og som kan deltage i planlægningen og udførelsen af det pædagogiske arbejde. Du kommer til at bidrage til en velfungerende organisering, med fokus på at være der hvor børnene er. Vi forventer du kan bidrage med erfaringer, overvejelser, ideer og tanker om de planlagte aktiviteters udførelse.
Du kommer også til at bidrage til vurderinger af børnenes trivsel og udvikling og afhængig af erfaring og viden kan du få ansvar for særlige pædagogiske opgaver. Omsorg og nærvær er nøglebegreber for at understøtte det enkelte barns udvikling.
Du har et positivt menneskesyn og vilje til at bidrage til en god samarbejdskultur på arbejdspladsen. Du er opmærksom og velovervejet om sproget, relationen og kontakten til forældre og børn.
Hvem er vi:Børnehuset Fjordvang er en integreret daginstitution der ligger i Kerteminde by. Vi rummer 28 vuggestuebørn og op til 70 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Vi har gode indendørs rammer og har en stor naturlegeplads, som indbyder til udforskning, bevægelse og leg året rundt. Vi ligger tæt på både skov og strand og børnehuset ligger i et roligt beboelsesområde med gode stisystemer. Og vi er ude hver dag.
Vi har en årsnormsaftale som giver medarbejderne mulighed for at have forberedelsestid/tid til andet arbejde. Vores frokostordning har netop fået økologisk guldmærke, og maden laves fra bunden i husets egen køkken.
Vi har åbent fra kl. 6.15 – 16.30 og medarbejderne har både tidlige og sene vagter. Vi afholder personalemøder om aftenen efter lukketid.
Vi har en faglig dygtig personalegruppe som vil tage godt imod dig, og sikre at du får en god start hos os. I den første tid vil du blive tildelt en mentor fra personalegruppen.
vil være med til at skabe dit og vores drømmejob skal du endelig sende en ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.
I din ansøgning må du meget gerne anføre hvilken stilling du er interesseret i. Det er selvfølgelig muligt at søge både på den faste stilling og vikariatet.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.