Brænder du for at tilberede inspirerende, sund, sanserig og nærende mad til børnehavebørn? Så er det dig, vi mangler😊
Børnehaven 7-Spring søger en køkkenfaglig medarbejder (ernæringsassistent, kok eller andet) på 25 timer ugentligt i køkkenet fra 1 marts 2026 eller snarest herefter.
Brønderslev Kommune og dagtilbudsområde øst åbnede dørene til vores helt nybyggede børnehave i januar 2022. Børnehaven 7-Spring er normeret til 75 børn i alderen 3-6 år, men pt har vi ca. 50 børn fordelt på to grupper. Vi ligger i skønne omgivelser med en stor lækker legeplads, tæt på Hjallerup skole i et stort nybygget villakvarter.
Børnehaven er en del af DGI-projektet "Bevæg dig for livet". Vi arbejder ud fra, at lysten til et aktivt voksenliv i høj grad bliver skabt i barndommen. Derfor er omdrejningspunktet i børnehaven, at alle børn skal tilbydes et stimulerende miljø, hvor de kan opleve glæden ved at være i bevægelse og fysisk aktivitet. Vi har de fedeste rammer, med et stort motorikrum og hemse med klatrenet.
Vores frokostordning blev etableret i januar 2025, og er derfor stadig et af de nyere tiltag i vores dagtilbud. Både børn og voksne er positive over for frokostordningen og alt det spændende mad, vi er blevet præsenteret for. Desværre ville omstændighederne, at vi nu står uden køkkenpersonale igen. Derfor søger vi dig, der kan være med til at drifte en frokostordning med inspirerende, sund, sanserig og nærende mad til alle vores skønne børn. Køkkenet er centralt beliggende i huset, og det er også her, at nogle af børnene spiser mad i løbet af dagen. Derfor vil du møde mange nysgerrige børn og forældre i dit arbejde i dagligdagen.
Som køkkenansvarlig i vores dagtilbud bliver du en del af en personalegruppe med fokus på nærvær, anerkendelse og fællesskab – både blandt børn og voksne. Vi vægter et samarbejde på tværs af grupper og fagligheder, hvor dét at hjælpe hinanden er en naturlighed. Vi siger altid godmorgen og vi ses til hinanden.
Foruden samarbejdet med kolleger i vores eget dagtilbud, får du også mulighed for at sparre med de øvrige køkkenansvarlige fra institutioner lignende vores, i dagtilbudsområde øst.
Som køkkenansvarlig får du en unik og fantastisk mulighed for at:
I køkkenet har vi brug for en ansvarlig og selvstændig medarbejder der:
Praktiske oplysninger
Stillingen kan kombineres med timer i den daglige pædagogiske drift.
Forventet mødetid i køkkenet: mandag til fredag fra 08:00-13.00
Vi opfordrer til, at du kontakter børnehavens dagtilbudsleder Anna Cole på 5127 4657 eller formand for dagtilbudsbestyrelsen Atima Kråkvik på 2259 7305, inden du skriver din ansøgning.
I ansøgningen må du meget gerne skrive, hvorfor du er den rette til at blive ansat i Børnehaven 7-Spring.
Hvilke kvaliteter kan du bringe i spil?
Tag gerne udgangspunkt i ovenstående.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og nærmere forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes lovpligtig børneattest ved ansættelse.
Læs mere vigtig info om Børnehaven 7-Spring og dagtilbudsområde øst her:
Ny institution Hjallerup | Dagtilbudsområde Øst (aula.dk)
Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: