Børnehaveklasseleder - Sct. Joseph Søstrenes Skole

fuldtid
Børnehaveklasseleder - Sct. Joseph Søstrenes Skole
  • SCT JOSEPH SØSTRENES SKOLE
  • Bispegade 6, 4800 Nykøbing F

Sct. Joseph Søstrenes Skole søger en engageret, relationsstærk og omsorgsfuld børnehaveklasseleder med tiltrædelse 1. august 2026, da vi i det kommende skoleår opretter to 0. klasser.

Vil du være med til at give vores yngste elever en tryg, motiverende og meningsfuld skolestart? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen

Som børnehaveklasseleder bliver du en central voksen i elevernes første skoleår. Du skal skabe en hverdag præget af struktur, nærvær og tydelig klasseledelse – med blik for både fællesskabet og det enkelte barn.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med årgangens øvrige lærere, SFO og skolens ressourcepersoner.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse

  • Kan arbejde struktureret med børns sproglige, sociale, personlige og motoriske udvikling

  • Er tydelig, anerkendende og god til relationsarbejde

  • Har lyst til et tæt og forpligtende samarbejde med forældre

Vi tilbyder

  • En skole med stærke værdier og tydelige grundpiller

  • Engagerede kolleger og et tæt teamsamarbejde

  • En hverdag med fokus på trivsel, faglighed og fællesskab

  • En grundig introduktion til opgaven

Om skolen

Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk privatskole med 337 elever fra 0.–9. klasse. Flere årgange er to-sporede, og vi har både børnehave og SFO.

Skolen bygger på et værdigrundlag med fokus på respekt, ansvarlighed, fællesskab og faglighed. Vi er en skole, hvor relationer og trivsel vægtes højt – og hvor vi ønsker, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Ansøgning

Vi synes, at du skal kontakte os, hvis du kan se dig selv på en privatskole - gerne til rundvisning og samtale, hvor du kan få et nærmere indtryk af arbejdsområderne.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk til skoleleder John Hansen på: john@sct-joseph-nyk.dk

Ansøgningsfrist: 8. april 2026
Samtaler forventes afholdt kort efter ansøgningsfristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Hansen på tlf. 20614581.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen


Sct. Joseph Søstrenes Skole
Bispegade 6
4800 Nykøbing Falster

Log ind