Børnehaveklasseleder på Herfølge Friskole

deltid
Børnehaveklasseleder på Herfølge Friskole
  • Herfølge Friskole S/I
  • Tessebøllevej 18C, 4681 Herfølge

Herfølge Friskole søger pr. 1. august 2026 en ny børnehaveklasseleder, da vores nuværende børnehaveklasseleder går på pension.

Vil du være med til at give vores kommende elever en tryg og motiverende skolestart, så er det måske dig vi søger. Grib chancen og send os din ansøgning.

Vi søger en børnehaveklasseleder,

  • der er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse.

  • der har stærk faglighed og er god til relationer.

  • der er naturlig og rolig i klasserummet.

  • der vil den frie skole og børns forskellighed.

  • er imødekommende, tålmodig og skaber tryghed.

  • der vil bruge den natur, vi er omgivet af, som en naturlig del af undervisningen.

Vi tilbyder

  • en skole med høj trivsel.

  • godt teamsamarbejde.

  • plads til dine ideer og kreative forslag.

Få flere oplysninger ved at ringe til skoleleder Mette Henningsen tlf. 22 99 55 42 eller gå ind og læs om skolen på vores hjemmeside www.herfoelgefriskole.dk.

Løn og ansættelsesvilkår sker i følge overenskomst mellem Finansministeriet og lærernes Centralorganisation (LC).

Vi vil gerne modtage din ansøgning hurtigst muligt - men senest 10. april 2026. Vi kalder løbende ind til samtaler.

Herfølge Friskole er en lille velfungerende friskole med lav klassekvotient, glade elever og lærere, engagerede forældre og en god konstruktiv bestyrelse. Vi ligger midt i Herfølge med gode busforbindelser.

Log ind