Børneergoterapeut søges til meningsfuldt og alsidigt arbejde med børn og unge (0–18 år) i Center for Børn og Forebyggelse – Ishøj Kommune

fuldtid
Børneergoterapeut søges til meningsfuldt og alsidigt arbejde med børn og unge (0–18 år) i Center for Børn og Forebyggelse – Ishøj Kommune
  • Ishøj Kommune
  • Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Vil du være med til at gøre en reel forskel for børn og unge – i tæt samarbejde med deres familier og de fagprofessionelle omkring dem?
Hos os får du mulighed for at bruge din ergoterapeutiske faglighed i meningsfulde forløb – fra tidlig forebyggende indsats til mere komplekse problemstillinger – hvor relationen og barnets hverdag er i centrum.

Center for Børn og Forebyggelse (CBF) i Ishøj Kommune søger en ergoterapeut til en stilling på 30–37 timer ugentligt med opstart 1. april 2026.

Hos os bliver du en del af et engageret og tværfagligt miljø, hvor faglig nysgerrighed, samarbejde og forebyggelse er i centrum. Du kommer til at arbejde på hele 0–18-årsområdet – fra tidlig indsats og vejledning til mere komplekse handicapforløb.

Om stillingen

Som børneergoterapeut i CBF vil du:

  • arbejde med et bredt og meningsfuldt opgavespænd
  • bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i specialpædagogiske og tværfaglige forløb
  • samarbejde tæt med både kollegaer, familier og samarbejdspartnere

Du bliver en del af et stærkt og hjælpsomt fys-/ergoterapeutisk team, hvor vi prioriterer sparring, fælles refleksion og en åben faglig dialog. Samtidig får du mulighed for at præge og udvikle praksis sammen med kollegaer fra andre fagligheder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Ergoterapeutisk bidrag i specialpædagogiske forløb
  • Vedligeholdende træning og genoptræningsforløb
  • Råd og vejledning til forældre, lærere og pædagoger
  • CPOP-målinger i samarbejde med fysioterapeut
  • Samarbejde om høj faglig kvalitet sammen med din “ergo-makker”

Vi søger en kollega, der:

  • Er autoriseret ergoterapeut
  • Har erfaring med eller interesse for børneområdet
  • Har – eller ønsker at udvikle – kompetencer inden for spisning/mundmotorik og sansebearbejdning
  • Trives i samarbejdet med både familier og fagprofessionelle
  • Arbejder struktureret og selvstændig

Vi tilbyder dig:

  • Et engageret, ambitiøst og hjælpsomt team, hvor sparring, vidensdeling og faglig udvikling er en del af hverdagen
  • En uformel og imødekommende arbejdsplads på Ishøj Rådhus, hvor gode idéer hurtigt kan omsættes til handling
  • Introduktionsforløb og mulighed for at deltage i et tværkommunalt ergoterapeutisk netværk
  • Tæt samarbejde med kollegaer fra forskellige fagligheder – med plads til både faglig nysgerrighed og personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor du kan gøre en konkret forskel for børn og unge i alle aldre

Praktisk information

Ishøj Kommune har ca. 23.000 indbyggere, heraf er knap en fjerdedel børn og unge under 18 år. Som mindre kommune har vi korte beslutningsveje – gode idéer kan hurtigt blive til virkelighed.

Vi er centralt placeret i Storkøbenhavn med nem adgang via S-tog, kommende letbane og motorveje – og tæt på strand og natur.

Ishøj Kommune er røgfri arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Kirsten Palmquist på tlf. 29 49 87 87.

Ansøgningsfristen er den 25/2 og der vil blive afholdt samtaler den 26.-27/2.

Log ind