Børne- og Ungehjemmet Nexus i Jægerspris søger pædagogiske medarbejdere til fuldtidsstillinger

fuldtid
Børne- og Ungehjemmet Nexus i Jægerspris søger pædagogiske medarbejdere til fuldtidsstillinger
  • Københavns Kommune
  • Egelundsvej 10A, 3630 Jægerspris
Vil du være en del af vores engagerede team, der elsker at arbejde med udsatte unge og skabe grobund for udvikling? Børne- og Ungehjemmet Nexus søger dedikerede pædagogiske medarbejdere til at styrke vores profil.

Nexus er et anbringelsessted for unge i alderen 14-18 år. Vi har 14 pladser, heraf op til otte delvis lukkede pladser og to projektpladser.

Børne- og Ungehjemmet har ca. 45 faste medarbejdere fordelt på fire boafdelinger og en intern skole.

Vores målgruppe består af unge, der kan have sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, udadreagerende adfærd og udfordringer med følelseshåndtering. De unge kan have opmærksomhedsproblemer, misbrugsproblemer, være eksponeret for kriminalitet eller have begået kriminalitet.

Aktivitet, beskæftigelse, uddannelse og forberedelse til overgangen til voksenlivet fylder. Sammen med det at indgå i positive fællesskaber er det en del af det pædagogiske arbejde og gennemgående for at skabe grobund for udvikling. Fysisk aktivitet bruges til at styrke de unges muligheder for at modtage læring og opnå erfaring, ligesom det anvendes til at skabe alternativer til kriminalitet, misbrug og uhensigtsmæssig adfærd.

Nexus ligger i naturskønne omgivelser i Jægerspris og er en del af Center for Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Vi vægter højt, at du kan bidrage til at styrke børne- og ungehjemmets profil. Det er ligeledes vigtigt, at du har en kompetencegivende uddannelse med relevans for pædagogisk arbejde.

Vi søger pædagoger, som kan indgå fast i fuldtidsstillinger med skiftende arbejdstider og

  • har erfaring med unge med psykiatriske diagnoser
  • har veludviklede skriftlige kompetencer
  • er stabile, engagerede, fleksible og robuste
  • har en positiv tilgang til deres kolleger
  • kan handle respektfuldt i pressede situationer
  • er mødestabile, omstillingsparate og har en høj arbejdsmoral
Det er en fordel, hvis du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • en personalegruppe, der elsker arbejdet med udsatte unge
  • en faglig dygtig stab, som vil hjælpe med at udvikle Nexus, dig, medarbejderne og de unge
  • en institution med nogle fabelagtige rammer og enestående omgivelser i forhold til arbejdet med udsatte unge
  • en synlig, strategisk og visionær ledelse, der sætter pris på åbenhed, ærlighed, ordentlighed og gode menneskelige værdier
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingslederne Nurhan Özgenc på 29 83 08 38 eller Martin J. Andersen på 21 18 47 90.

Læs også mere om Nexus her eller på tilbudsportalen.

Søg via linket senest tirsdag den 31. marts 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17. Der kan blive gennemført personlighedstest af eventuelle kandidater. Der kan til første samtale være unge fra Nexus med i ansættelsesudvalget.

Log ind