Vi søger social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker som tilkaldevikarer med en bred vifte af sygeplejefaglige kompetencer. Vi mangler tilkaldevikarer til løbende dækning af vagter og i ferieperioder.
Lidt om os
Vi er Fredericia Kommunes døgnrehabiliteringscenter, der råder over 28 midlertidige pladser – hvoraf de 8 er døgnrehabiliteringspladser og de øvrige er aflastningspladser. Når borgeren kommer på et aflastningsophold, kan det blandt andet være for at afklare fremtidig bolig, overgangen mellem sygehus og eget hjem, palliativ pleje eller for at aflaste pårørende i hjemmet.
Uanset hvilket ophold borgeren kommer på, tager vi udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, hvor vi arbejder ud fra borgerens plan med de personlige mål, som de ønsker at opnå.
Der er et stort flow og stor variation i jobbet, som kan bestå af borgere, der har kognitive udfordringer til nyopererede borgere. Arbejdsopgaverne strækker sig fra palliation til genoptræning for at genvinde funktioner og komme tilbage til eget hjem. Til daglig arbejder vi i to teams, men vi er et samlet hus, som prioriterer højt at gå på tværs og hjælpe hinanden.
Vi arbejder tværfagligt, og personalegruppen består hovedsageligt af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og husassistenter. Vi har terapeuter i hverdagene og sygeplejersker i både dag- og aftentimer samt weekender. Derudover har vi vores eget produktionskøkken, hvor en stor del af maden bliver lavet, og hvor der er stor fleksibilitet og imødekommenhed for borgernes ønsker og behov.
Vi ønsker en kollega, som
Vil du vide mere
Kontakt planlægger Tina Ulrichsen, 72113174 eller distriktsleder Trine Albæk Feld, 41994871.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
I forbindelse med Sundhedsreformen skal de midlertidige pladser overgå til regionalt regi og det betyder at fra 1.1.2027 vil ens arbejdsgiver hedder Regionen.
Til samtalen taler vi om, hvilke vagter og timetal du foretrækker.
Tiltrædelse vil ske løbende og efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Samtaler vil blive holdt løbende. Kandidater som ønskes til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
15. april 2026.