Bliv sundhedsplejerske i Ishøj Kommune

fuldtid
Bliv sundhedsplejerske i Ishøj Kommune
  • Ishøj Kommune
  • Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Vi søger to kollegaer til følgende stillinger:

  • En sundhedsplejerske til et barselsvikariat på 30 timer om ugen fra 1.8.26-30.6.27
  • En sundhedsplejerske til en fast stilling på 30 timer om ugen med opstart d. 1.9.26, da en af vores kollegaer går efterløn efter 28 år

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi er optaget af at skabe sunde rammer for børn, unge og deres familier. Vi vægter sundhedsplejens rolle i det tværprofessionelle samarbejde højt og arbejder med en løsningsfokuseret tilgang, hvor børn og forældres perspektiv altid er i centrum.

Sundhedsplejen i Ishøj kommune har en ydelsesprofil med seks hjemmebesøg til alle familier og tilbud om graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide. Basissundhedsplejen suppleres med en vifte af særlige tilbud som Ammerådgivning, Motorikrådgivning, Ung mødregruppe, Sundhedsplejens legestue og Overvægtsindsats for skolebørn. Vi tilbyder overgangsbesøg for at understøtte en tryg overgang mellem hjem og dagtilbud. Vi har desuden et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp omkring tilbuddet ”Ny mor i Danmark”. Sundhedsplejen er en del af Børnenes Hus i Ishøj, som har til formål at samle og styrke Ishøj Kommunes tidlige forebyggende indsatser til kommende forældre og småbørnsfamilier med børn i alderen fra 0 - 6 år.

Til stillingen søger vi uddannet sundhedsplejersker som:

  • Har faglig nysgerrighed på forskellige kulturer, forståelser og logikker.
  • Har fokus på inddragelse af børn og forældres perspektiv.
  • Har viden og erfaring med at samarbejde med børn og familier i sårbare positioner.
  • Er optaget af tværprofessionelt samarbejde til gavn for børn og familier.
  • Bidrager positivt til fællesskabet og det faglige miljø.
  • Har lyst til at indgå i et teamsamarbejde med fagligt engagement og humor.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor dine arbejdsopgaver omfatter skolearbejde og småbørnsbesøg.
  • Mulighed for faglig udvikling, herunder uddannelse i ADBB og PUF.
  • Supervision med ekstern supervisor og ADBB-supervision.
  • En engageret faggruppe på 14 sundhedsplejersker med et fagligt fællesskab og godt humør.
  • Tværfagligt samarbejde organiseret i områdeteams med mulighed for ugentlig sparring.
  • En spændende arbejdsplads med gode muligheder for at præge den faglige udvikling i organisationen.
  • Introduktionsprogram og mentorordning.

Center for Børn og Forebyggelse

Sundhedsplejen er en del af Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune.

I Ishøj kommune er målet helt overordnet at sikre, at Ishøjs børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale. Vi har i Center for Børn og Forebyggelse et stort ansvar i forhold til at have tilbud til rådighed, der bygger på erfaring og forskningsbaseret viden.

Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor det specialiserede børne- og ungeområde, det specialpædagogiske område (PPR-funktioner), sundhedsplejen, tandplejen og det kriminalpræventive område.

I Ishøj kommuner betragtes ledelse som noget, som vi skaber i relationer mellem lederne og medarbejderen. Som ledelse skaber vi gode rammer for opgaveløsningen og værdsætter det gode følgeskab lige så vel som det gode lederskab.

Om Ishøj Kommune

I Ishøj kommune bor aktuelt omkring 23.000 indbyggere, hvoraf knap en fjerdedel er børn og unge under 18 år. Styrken ved at være en mindre kommune er, at en idé hurtigt kan blive til virkeligheden, uanset hvor i organisationen, vi er placeret.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsesprocessen

Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte sundhedsfaglig leder Winnie Damgaard-Iversen tlf. 29413517 eller sundhedsplejerske Liselotte Vinther Winsløv tlf. 24493575.

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 6.4.26.

Vi forventer at afholde 1.samtale d. 10.4.26 og 2. samtale d. 17.4.26.

Log ind