Kan du lide frihed under ansvar, tekniske udfordringer og en hverdag, hvor to dage ikke er ens?
Har du styr på håndværket og er du tryg bag rattet med store trailere?
Så kan du være den servicetekniker og chauffør, vi søger til vores team i Lille Skensved ved Køge.
Din rolle
Hos Simple Homes er kvalitet og driftssikkerhed afgørende. Vores vogne fungerer som hjem for familier i en vigtig periode af deres liv, og du er med til at sikre, at alt fungerer optimalt.
Du bliver en del af et stærkt lokalt team på tre personer, hvor I sammen sørger for, at vores moderne beboelsesvogne og pavilloner altid fremstår pæne, teknisk velfungerende og klar til udlejning. Du arbejder både på vores plads og ude hos kunderne.
Dine primære opgaver
· Udkørsel, opsætning og tilslutning af vogne og pavilloner hos kunder
· Klargøring og løbende vedligeholdelse af vogne på pladsen
· Fejlsøgning og mindre reparationer inden for el 230 og 380 volt, VVS og inventar
· Montering af udstyr og lettere montageopgaver
· Service, reparation og udskiftning af inventar. F.eks. kværne, senge, skabe osv.
Stillingen kræver, at du trives med ansvar, selvstændighed og praktiske løsninger.
Vi tilbyder
· Stor frihed i hverdagen med ansvar
· Fleksible arbejdstider
· En virksomhed i vækst med høje standarder og moderne materiel
· En alsidig hverdag med både tekniske og praktiske opgaver
· Et stærkt kollegialt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger
Vi forestiller os, at du
· Er faglært håndværker som for eksempel tømrer, mekaniker, elektriker, VVS installatør, men det er ikke et krav
· Har kørekort til bil og bil med stort påhængskøretøj samt erfaring med store trailere. De største er 10,5 meter
· Gerne har truckcertifikat, men det er ikke et krav
· Arbejder selvstændigt og struktureret
· Har sans for kvalitet og orden
· Er serviceminded og bevarer overblikket i en travl hverdag
· Har erfaring fra campingbranchen eller campingferie, hvilket er en fordel men ikke et krav
Om Simple Homes
Simple Homes A/S blev grundlagt i 2016 og er i dag Danmarks største udlejer inden for privat genhusning i beboelsesvogne samt vi udvider vores produkt sortiment med pavilloner i 2026.
Vi råder over mere end 450 vogne og har 16 medarbejdere fordelt på Fredericia og Lille Skensved på Sjælland.
Vi udlejer moderne og velholdte beboelsesvogne, køkkenvogne og mobile badeværelser til både private og erhverv, og vi udvider nu sortimentet med Danmarks flotteste pavilloner.
Interesseret
Send din ansøgning til job@simplehomes.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Rosendal på telefon 7077 7744 på hverdage mellem 8 og 16.
Vi glæder os til at høre fra dig.