Genopslag Vil du stå i spidsen for et køkken, hvor mad ikke bare er måltider, men en vigtig del af børns trivsel, udvikling og mod på livet? Vi søger en kreativ, visionær og fagligt stærk kostfaglig eneansvarlig, som har lyst til at forme og drive køkkenet i vores børnehus på Nørrebro. Her får du både ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit tydelige præg på hverdagen for 80 glade børn i alderen 0-6 år.
Mad med mening I Børnejunglen arbejder vi målrettet for at give børn de bedste betingelser for trivsel og udvikling. Maden spiller en central rolle, både i forhold til sundhed, fællesskab og madmod. Børnejunglen har et pescetarisk køkken. Vi laver mad uden kød, men med fisk som en del af kosten, og med fokus på økologi og bæredygtighed.
Vi prioriterer - høj økologiprocent
- sæsonens råvarer
- bæredygtighed og ansvarligt forbrug
- måltider, der vækker nysgerrighed og glæde
Som eneansvarlig får du frihed til at skabe en rød tråd i køkkenets arbejde – fra menuplanlægning til det færdige måltid.
Dine opgaver Du får det fulde faglige ansvar for køkkenet og skal blandt andet
- udarbejde ugentlige menuplaner
- tilberede varierede, indbydende og hjemmelavede måltider (pescetarisk)
- arbejde med høj økologiprocent og bæredygtige valg
- holde dig opdateret på gældende anbefalinger om mad til småbørn
- varetage varebestilling og sikre ansvarlig økonomistyring
- udføre egenkontrol
- samarbejde tæt med husets pædagogiske personale og ledelse
Derfor skal du vælge os Du vil opleve
- at få stor indflydelse på dit eget arbejde indenfor tydelige og gode rammer
- et lyst og veludstyret køkken
- arbejdstider, der harmonerer med familieliv (primært mandag-fredag kl. 07-14.30)
- madglade børn, der er nysgerrige og ærlige smagsdommere
- engagerede og positive kolleger
- en tillidsfuld og nærværende leder
- at få sparring gennem klyngens køkkennetværk med andre kostfaglige
- en røgfri arbejdsplads
Vi søger dig, der - har en kostfaglig uddannelse
- brænder for økologi, bæredygtighed og god råvarekvalitet
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
- er kreativ og nysgerrig på at udvikle børns madmod
- trives i et tæt samarbejde med pædagogisk personale
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Nord Klynge E er en røgfri arbejdsplads.
Vil du høre mere? Kontakt pædagogisk leder Ditte Holst Reiersen på 21 94 51 11 for en uforpligtende samtale – og kom gerne forbi og oplev stemningen i huset.
Vil du være med til at give børnene i Børnejunglen den bedste start på livet – én tallerken ad gangen – så glæder vi os til at høre fra dig. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 21. marts 2026