Bliv kontorelev i Borgerservice – og få en hverdag med mening, udvikling og stærkt borgerfokus

fuldtid
Bliv kontorelev i Borgerservice – og få en hverdag med mening, udvikling og stærkt borgerfokus
  • Rudersdal Kommune
  • Stationsvej 36, 3460 Birkerød

Har du lyst til at tage en uddannelse i en dynamisk organisation, hvor du både udvikler dine faglige og personlige kompetencer, og hvor ingen dage er ens?

Hos Borgerservice i Rudersdal Kommune søger vi en ambitiøs kontorelev inden for offentlig administration, der brænder for service, samarbejde og gode løsninger for borgerne.

Vi tilbyder en spændende 2-årig elevuddannelse med rotation i Borgerservice samt en hverdag fyldt med alsidige opgaver, ansvar og et stærkt fællesskab.

Om elevstillingen:

Som kontorelev i Borgerservice bliver du en del af en organisation med et stærkt borgerfokus og en hverdag, hvor du gør en reel forskel for kommunens borgere.

Her får du uddannelse med en spændende hverdag, der rummer både service, paragraffer og samarbejde.

Undervejs i dit elevforløb får du selvstændige arbejdsopgaver med gradvist større ansvar, men du er aldrig alene. Du indgår i et tæt samarbejde med dine dygtige kollegaer og får grundig oplæring, sparring og feedback fra din uddannelsesansvarlige og dine kollegaer.

Du vil i din tid hos os komme til at arbejde i vores tre teams og få indblik i vores mange forskellige opgaver:

I Kontaktcentret besvarer du henvendelser fra borgere både telefonisk og digitalt. Du lærer at yde professionel og effektiv service, hjælpe med digitale selvbetjeningsløsninger og vejlede borgerne i deres kontakt med kommunen.

I Folkeregistret arbejder du med sagsbehandling inden for flytning og andre personregistreringsopgaver. Du lærer at navigere i lovgivning og digitale systemer, hvor præcision og borgerkontakt går hånd i hånd.

I Pas- og Kørekortteamet hjælper du borgere i skranken med udstedelse af pas, kørekort og MitID, og bliver fortrolig med administrative processer. Du får stor erfaring med personlig betjening og mindre økonomiske opgaver.

Derudover får du indsigt i, hvordan vi som organisation udvikler vores service og samarbejder på tværs for at skabe sammenhængende løsninger for borgerne.

Vi søger en elev, der:

  • Er imødekommende og har lyst til at yde professionel service over for kommunens borgere
  • Er nysgerrig, lærevillig og har mod på at udvikle sig i en organisation i bevægelse
  • Har gode IT-kompetencer og interesse for digital kommunikation
  • Er stabil, ansvarsfuld og tager initiativ i opgaveløsningen
  • Har en positiv indstilling og trives med kontakt til mange forskellige mennesker
  • Kan formulere sig klart og korrekt på dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En uddannelse med gode fremtidsmuligheder inden for offentlig administration
  • En hverdag med mening, hvor du bliver en del af opgaveløsningen tæt på borgerne
  • Et arbejdsmiljø med kompetente og hjælpsomme kolleger, der sikrer dig grundig oplæring og løbende sparring
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samarbejde og trivsel
  • En hverdag i en organisation i udvikling, hvor du får indsigt i mange forskellige områder
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i en kommune, der lægger vægt på borgerfokus, faglighed og trivsel

Uddannelseskrav:

  • Du skal have bestået eller forvente at bestå HG, EUX, EUV eller HHX.
  • Hvis du har bestået STX, HTX eller HF, skal du supplere med 5 ugers kursus på Handelsskolen.
  • Hvis du er 25 år eller derover, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering til din ansøgning.

Skoleforløbet:

Som kontorelev undervises du i praktiktiden på Niels Brock i København. Det sker i 6-8 perioder af 5-14 dages varighed. Der undervises i fag, der er relevante for den praktiske uddannelse, og forløbet afsluttes med en fagprøve.

Løn og ansættelsesforhold:

  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Er du under 25 år; 1år er lønnen 17.272,50 kr. om måneden 2. år er lønnen 18.179,23 kr. om måneden
  • Er du over 25 år, er lønnen 26.132,08 om måneden.
  • Uddannelsen som kontorelev i Rudersdal Kommune løber fra den 2. februar 2026 til 31. januar 2028.

Ansøgning:

Send din ansøgning samt dokumentation for din uddannelse elektronisk via linket senest den 10. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende i Administrationscentret i Birkerød.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind