Bliv kontorelev i Billund Kommune – og kickstart din karriere i Børnenes Hovedstad!

fuldtid
Bliv kontorelev i Billund Kommune – og kickstart din karriere i Børnenes Hovedstad!
  • Billund Kommune
  • Jorden Rundt 1, 7200 Billund
Drømmer du om en hverdag med mening, ansvar og et stærkt fællesskab?

Vi søger 2 kontorelever fra 1. september 2026 til 31. august 2028, der vil være en del af en arbejdsplads, hvor ingen dage er ens - og hvor vi sammen skaber løsninger, der gør en forskel for borgere, kollegaer og lokalsamfundet.

Billund Kommune er kendt som Børnenes Hovedstad – og som Danmarks første UNICEF-certificerede børnevenlige by og kommune. Her får du en uddannelse i en organisation, der tænker stort, handler ambitiøst og arbejder visionært.

Hvorfor vælge os?

Som kontorelev hos os får du både faglig udvikling, stærk sparring og masser af ansvar. Du får en alsidig 2-årig uddannelse i Offentlig Administration

Du lærer bl.a. at:

  • arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • rådgive borgere og kolleger
  • forstå den politiske organisation og kommunale beslutningsprocesser
  • arbejde i flere forskellige fagområder gennem 6–12 måneders rotation
  • Du får kendskab til opgaver, du møder flere steder i din praktik, f.eks. økonomiopgaver – det vil derfor være en fordel at du har lyst til at arbejde med tal og økonomi.
En lærerig intro og tæt elevfællesskab

Du får en grundig introduktion til vores organisation, dine opgaver og dine kolleger.

”Vi mødes til elevfrokost ca. hver anden måned, hvor vi har tid til både hygge, samvær og sparring i et fortroligt rum med andre elever. Det giver rigtig meget til elevfællesskabet, at vi har denne tid sammen, for når vi lærer hinanden at kende, kan vi også bruge hinanden konstruktivt.” – Malene og Emilie, 2. års elever.

En hverdag med fokus på leg, læring og udvikling

Hos os er leg ikke kun for børn. Vi tror på, at vi alle lærer bedst gennem leg, og at vi gennem en legende tilgang til arbejdet får nye idéer og løsninger i spil – til glæde for både borgere og medarbejdere. Vi arbejder ud fra vores tilgang Playful Working, hvor begejstring, mening, aktiv deltagelse og eksperimentering skaber nye idéer og løsninger.

Skoleophold og studietur

Uddannelsen rummer 3 skoleophold på Campus Vejle – og den sidste skoleperiode inkluderer en betalt studietur til Bruxelles. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve om et spændende emne, som du, i samarbejde med din vejleder fra skolen og os, selv vælger.

Gode ansættelsesvilkår

  • 37 timer om ugen
  • Løn efter overenskomst mellem KL og HK
  • Mulighed for voksenelevløn, hvis du er +25
  • Deltagelse i faglige arrangementer og sociale elevaktiviteter
Hvem er du?

Vi håber at du:

  • trives i en varieret hverdag og kan lide nye udfordringer
  • er positiv, nysgerrig og har gåpåmod
  • kan formulere dig godt – både mundtligt og skriftligt
  • har interesse for økonomi og tal
  • har lyst til at være en aktiv del af sin egen uddannelse
Som elev er du nysgerrig og aktiv, og du stiller krav til uddannelsen. Vi tilbyder rammerne – men det er dig, der fylder dem ud. Billund Kommune er i konstant udvikling, og du vil hos os helt naturligt komme tæt på og bidrage til de processer, vi har i gang. Hvis du kan se dig selv udfylde de rammer, så glæder vi os til at få dig ombord.

Dine adgangskrav:

  • Direkte adgang: EUX eller HHX
  • Med EUD-S forløb: STX, HTX eller HF (5 ugers forløb med kontorretning, afsluttet før start)
  • Er du +25 år?
    • Realkompetencevurdering skal vedlægges
    • Du kan være berettiget til voksenelevløn
  • Husk at vedhæfte eksamens- og/eller terminskarakterer
Er du i tvivl om adgangskrav? Kontakt din UU-/studievejleder inden du søger.

Vil du med på holdet?

  • Ansøgningsfrist: 16. marts 2026
  • Samtaler: 27. marts 2026
Send din ansøgning via knappen "Send ansøgning".

Har du spørgsmål? Kontakt Uddannelseskoordinator Mette Johnsen, 79 72 75 71 eller mjo@billund.dk.

Log ind