Bliv graduate i Trafik

fuldtid
Bliv graduate i Trafik
  • Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49
  • Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København
Er du nyuddannet og klar til at kickstarte din karriere på jernbanen? Banedanmark søger Graduates, der ønsker at udvikle sig fagligt i et skræddersyet program, hvor du får hands-on erfaring i spændende projekter, der præger fremtidens infrastruktur.

Vi søger en graduate til Trafik med opstart 1. september 2025.

Graduate-programmet er et forløb på 18 måneder Forløbet bliver tilpasset dine kompetencer og interesser og de aktuelle arbejdsopgaver.

Vi tilpasser løbende programmet, så du udvikler dig både fagligt og personligt. Du kan blive en del af følgende afdelinger i vores Trafikdivision.

  • Kapacitetsudvikling
  • Koordination & Processer
  • Analyse & Prognoser
  • Data & Driftsopfølgning
  • Udvikling & Processer
Din arbejdsplads vil være i Trafiktårnet på Carsten Nieburhs Gade 49 i København og i Ringsted, Godsbanevej 2.

Som graduate i Trafik

I Trafik holder vi det skarpe overblik og sikrer, at togene kører til tiden. Du vil her få indsigt i en hverdag, der kan variere fra dag til dag. Du vil få et helt særligt kendskab til vores kerneleverance – tog til tiden - og ligeledes vil du få indblik i mange af de tværgående emne-områder, som vi dagligt samarbejder om i Banedanmark.

I Banedanmarks Trafikdivision er der mulighed for at arbejde selvstændigt med forskelligartede opgaver inden for følgende fagområder: Simulering af togtrafik og kapacitetsanalyser ifm. Infrastrukturplan 2035, brug af Machine Learning teknologien til punktlighedsprognoser for næste års køreplan, projektledelse af trafikale udviklingsprojekter og optimering af planlægning af sporarbejder samt dataanalyse af driftsdata til identificering af udfordringer i trafikafviklingen.

Du får herudover en bred indsigt i Banedanmarks Trafikdivisions arbejdsopgaver og mulighed for at fordybe dig med modeller samt gå i detaljerne med analyser.

Fokus på fællesskabet

Som Graduate hos Banedanmark bliver du en del af et engageret og samarbejdende fagligt fællesskab. Vi lægger stor vægt på samarbejde, vidensdeling og fælles udvikling, både inden for og på tværs af afdelinger. Du vil:

  • Være en del af et stærkt netværk med de øvrige Graduates i Banedanmark
  • Få mulighed for at videreudvikle dig gennem kurser og uddannelse inden for bl.a. projektledelse og jernbane
  • Deltage i sociale og faglige arrangementer, som temadage, netværksmøder, fredagsbar, og firmafester
  • Blive en del af et miljø, hvor der er plads til forskelligheder, og mulighed for at lære af hinanden
Hvem er du?

For at søge en Graduate-stilling hos os skal du have gennemført en uddannelse som ingeniør eller inden for en matematisk studieretning inden den 1. september 2025. Du kan for eksempel have faglig retning inden for transport, dataanalyse, machine learning, logistik eller operationsanalyse.

Du behøver ikke have jernbaneerfaring for at søge vores graduate-stillinger.

Du arbejder struktureret og er god til at skabe overblik. Du er dygtig til at samarbejde og tager gerne ansvar for fremdriften i de opgaver, du står for. Derudover er det vigtigste, at du har lyst til at lære og tilegne dig ny viden inden for forskellige områder i jernbanebranchen. Du trives med at have en bred kontaktflade, og du er opsøgende og stiller spørgsmål.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Bernd Schittenhelm på tlf. 60827398.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og klikker ind på det fagområde der interesserer dig allermest. Du skal vedhæfte dit karakterblad fra din uddannelse samt dit uddannelsesbevis, hvis du har modtaget dette på ansøgningstidspunktet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind