Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Bliv gartneriarbejder ved Ribe Kirkegårde – og vær med til at skabe smukke, grønne oaser
Har du lyst til at arbejde udendørs året rundt og være med til at vedligholde og udvikle nogle af byens smukkeste og mest stemningsfulde steder? Trives du med fysisk arbejde, frisk luft og gode kollegaer? Så er det måske dig, vi søger som gartneriarbejder ved Ribe Kirkegårde.
Stillingen er på 37 timer om ugen i en tidsbegrænset ansættelse fra 1. april til 31. december – eller efter aftale. Vi tilbyder betalte pauser og ordnede arbejdsforhold.
Hos os får du:
• En spændende og meningsfuld arbejdsplads, hvor vi værner om kirkegårdene som særlige og nærværende steder for byens borgere
• Fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og udvikling
• En hverdag med varierede opgaver og masser af frisk luft
• En moderne og tidssvarende maskinpark
• Et godt arbejdsmiljø og en flad ledelsesstruktur med plads til idéer
• 17 dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor samarbejde, fleksibilitet og trivsel er i centrum
Dine opgaver vil primært bestå af pleje og vedligeholdelse af gravsteder og parkområder samt øvrige grønne driftsopgaver hen over året.
Vi forestiller os, at du:
• Kan lide at arbejde udendørs – uanset vejret
• Har flair for det grønne og gerne erfaring fra lignende arbejde
• Er praktisk anlagt, energisk og pligtopfyldende
• Er fleksibel og en god holdspiller
• Har en positiv tilgang til både opgaver og kollegaer
• Har kørekort til bil (krav)
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte kirkegårdsleder Hanne Gerken på telefon 75 42 01 60 – eller kigge forbi og hilse på os.
Ansættelsessted: Ribe Kirkegårde, Torvet 15, 6760 Ribe.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation (OAO-S) og Organisationsaftalen for landsbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen (nutidskroner) for gartneriarbejdere i øvrigt land uden gartnerisk uddannelse udgør:
• kr. 296.342,65 (trin 1)
• kr. 301.648,94 (trin 2)
Send din ansøgning med relevante bilag til: 4993fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: fredag den 20. februar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
Vi glæder os til at høre fra dig!