– og tag børn og voksne på rejse med ned under overfladen. Har du lyst til et fritidsjob, hvor du lærer at fortælle gode historier, tage imod gæster og give børn og voksne minder for livet? Så kan du blive en del af holdet hos Øresundsakvariet, hvor vi søger
7 nye formidlingsassistenter med tiltrædelse
1. maj 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne er på deltid og kan fungere som fritidsjob ved siden af skole eller gymnasie.
Om os Øresundsakvariet er en del af
Københavns Universitets levende museer – og et superhyggeligt sted at arbejde, hvis du elsker havet, dyr og et job med fart på. Akvariet ligger direkte ved vandet i Helsingør Havn, og hvert år besøger cirka 56.000 gæster os fra både Danmark og udlandet.
Fra foråret og hele sommeren summer vi af liv: Vi åbner vores udendørsakvarium, tager imod tusindvis af skoleelever, og sejler ud på havsafarier i vores store gummibåd. Derudover står vi for en masse sjove havaktiviteter på havnen og stranden.
Hos os får du en arbejdsplads helt tæt på havmiljøet – med varierende opgaver, god energi og et stærkt ungt team, der støtter hinanden, også når der er travlt.
Dine arbejdsopgaver Som formidlingsassistent bliver du en vigtig frontperson for vores gæster. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- At sætte sejl for spændende fortællinger om havets fascinerende skabninger – både inde og uden for akvariets mure
- At være kaptajn ved børnerørebassinet, hvor små hænder (og store) kan møde havdyr for første gang
- Venlig og imødekommende velkomst, service og formidling af havet over for Øresundsakvariets mange besøgende
- Praktiske ting som forefaldende rengøring, pudsning af ruder m.m. i samarbejde resten af det daglige personale
- Salg af billetter, årskort, souvenirs m.m.
Vi tilbyder: - Et job, hvor du får rig mulighed for at få fingrene ned under overfladen
- Varierende arbejdsopgaver med mulighed for at få frisk luft og havvind i håret
- En arbejdsplads, hvor du bliver en del af et stærkt fællesskab
Vores forventninger til dig - Du har interesse og nysgerrighed for havet – og synes, det er spændende at dele din begejstring med andre
- Du har let til smil og bliver glad for at hjælpe andre, tage initiativ og give en hånd med
- Du er ansvarsbevidst, struktureret og trives med at stå frem og formidle - til både børn og voksne
- Du er typisk elev i folkeskolens ældste klasser eller går på en gymnasial uddannelse
Løn og ansættelsesforhold Ansættelsen sker på individuelt aftalte vilkår. Timelønnen udgør 82,80 kr. (1. november 2025 niveau) + tillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Vi forventer, at du er i stand til at tage min. 2 vagter á ca. 7,5 timer på hverdage el. weekenddage om måneden samt betydeligt mere i sommerferien – juli og august dvs. du skal kunne arbejde betydeligt i ugerne 28, 29, 30, 31 og 32
Din ansøgning og ansøgningsfrist Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 23. marts 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb og sikkert i uge 15 el. 16.
Hvis du tilbydes ansættelse, vil der blive indhentet børneattest. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål Spørgsmål til stillingen kan rettes til akvarie- og museumschef Jens Peder Jeppesen, 28751970.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på
http://www.science.ku.dk/