Er du frisk på at bruge sommerferien aktivt, få motion og tjene penge, mens du gør en kæmpe forskel på sygehuset? Så læs med! Portørerne på OUH i Odense har brug for dig som vores sommerafløser, og du får mulighed for efterfølgende at blive tilkaldevikar.
I dit nye job skal du hjælpe os med at hente affald på afdelingerne (ja, der er en del – OUH producerer faktisk omkring 3000 tons om året!). Det lyder måske lidt nørdet, men vi lover dig en hverdag fyldt med masser af skridt på skridttælleren.
Hvem er vi? Du bliver en del af Forsyning i Logistikafdelingen – en sektion med 150 ansatte, som dagligt løser logistikopgaver på tværs af sygehuset. Se vores
LinkedIn og se videoerne på
vores hjemmeside, hvis du vil vide mere om Logistikafdelingen.
Er du vores nye kollega? Vi leder efter dig, der:
✅ Elsker at være aktiv og ikke bange for fysisk arbejde
✅ Har lyst til at lære nyt og er klar på udfordringer.
✅ Møder folk med et smil på læben (og det gør ikke noget, hvis det er før klokken 7 om morgenen ).
✅ Er stabil og tager ansvar
✅ Kan arbejde selvstændigt, men også trives i teams.
Og bare rolig, vi skal nok lære dig alt, hvad du skal vide for at blive mester til jobbet.
Hvad får du? En unik sommeroplevelse, hvor du kommer rundt på sygehusets mange afdelinger og får et kig bag kulisserne.
Gode kollegaer
Personalegoder som fitness, massageklub og arrangementer
Grundig oplæring, så du er klædt på til opgaven.
Praktisk info – det med småt! Arbejdstid: Mellem kl. 04:00 og 18:00 på hverdage – dog ligger arbejdstiderne oftest fra kl. 6:00 – 14:00
Periode: Hele juli og august (fuldtid, 37 timer om ugen). Det er et krav at du kan sige ja til at arbejde uden undtagelse 37 timer om ugen, mandag-fredag, i perioden 1. juli-31. august
Krav: Du skal kunne læse, skrive og forstå dansk.
Løn: Efter overenskomst
Lyder det som noget for dig? Så klik dig hurtigt videre og upload din ansøgning + CV med relevante bilag!
Ansøgningsfristen er søndag d. 22. marts. Opstart er d. 1. juli.
Vil du vide mere om jobbet? Skriv til vores funktionsleder Jan Solgaard på
jans@rsyd.dk.