Bliv en del af Tulipanhuset – vi vokser og får nye børn i huset

fuldtid
Bliv en del af Tulipanhuset – vi vokser og får nye børn i huset
  • Næstved Kommune
  • Troensevej 27, 4700 Næstved

Pædagoger, Ergoterapeuter, pædagogisk assistent samt SSA/SSH søges

Hvem er vi
Tulipanhuset er et specialiseret børne- og ungehjem, hvor vi hver dag arbejder for at skabe trygge, meningsfulde og udviklende rammer for børn og unge med komplekse behov. Vi står netop nu i en spændende udvikling, da der flytter nye børn ind i huset. Derfor udvider vi vores stærke team og søger flere fagligt nysgerrige og omsorgsfulde kollegaer, som vil være med til at gøre en reel forskel.

I Tulipanhuset vægter vi:

  • høj faglighed og fælles refleksion
  • tydelige og trygge relationer
  • tværfagligt samarbejde
  • humor og arbejdsglæde i hverdagen

Vi arbejder ud fra et neuroaffektivt udviklingspsykologisk afsæt, hvor relationen og forudsigelighed er fundamentet for børnenes trivsel og udvikling.

I huset bor 8 børn og unge i alderen 0-17 år med både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, herunder bl.a. ADHD, autisme, cerebral parese, tilknytningsforstyrrelse, psykomotorisk retardering, tuberøs sclerose og forskellige syndromer.

Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde
Du bliver en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter, SSA samt omsorgsmedhjælpere.

Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og prioriterer løbende sparring, supervision og fælles refleksion. Hos os er det naturligt at spørge om hjælp – og at give den.

Hvem leder vi efter
Vi søger både ergoterapeuter, pædagoger, pædagogiske assistenter og SSA/SSH, som brænder for arbejdet med børn og unge med særlige behov.

Fagligt ser vi gerne, at du:

  • har relevant uddannelse inden for det pædagogiske eller sundhedsfaglige område
  • har interesse for – eller erfaring med – børn og unge med komplekse behov
  • kan indgå i opgaver omkring struktur, sansestimulering, personlig pleje og medicinhåndtering
  • kan arbejde systematisk og dokumenterende

Personligt lægger vi vægt på, at du:

  • er rolig, nærværende og relationsstærk
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • er nysgerrig på egen praksis
  • bidrager positivt til fællesskabet
  • har både faglighed og hjerte med på arbejde

Vi tilbyder

  • et arbejde hvor du gør en mærkbar forskel
  • et stærkt tværfagligt fællesskab
  • løbende supervision og faglig udvikling
  • mulighed for at bringe dine kompetencer i spil
  • en arbejdsplads med humor, varme og høj faglighed

Vi forventer, at du / dine kompetencer

  • arbejder relationsorienteret og struktureret
  • kan skabe ro og forudsigelighed for børnene
  • bidrager aktivt til samarbejdet i huset
  • er fleksibel i forhold til skiftende vagter
  • har lyst til faglig udvikling og refleksion

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL/FOA/ETF.

Tiltrædelse snarest muligt (vi venter gerne på den rette).

Arbejdstid pr. uge 30-37 timer med skiftende vagter. Primært aften

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Iben Hjorth på tlf. 2157 8345.

Ansøgningsfrist den 19. marts 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation samt uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind