Har du forstand på planteavl, og trives du med frihed og frisk luft? Vi søger en selvstændig medarbejder til at hjælpe vores landmænd med udtagning af jordprøver i Syd- og Sønderjylland. I planteavlsafdelingen hos Spiras udtager vi årligt ca. 25.000 jordprøver. Det er en afgørende opgave for landmandens bundlinje og markens sundhed. For at løfte opgaven råder vi over tre moderne UTV’er med lukkede kabiner og automatisk udtagerudstyr.
Om jobbet Vi tilbyder en hverdag med maksimal fleksibilitet. Du planlægger selv din arbejdstid, hvilket gør stillingen ideel til dig, der er selvstændig erhvervsdrivende, driver deltidslandbrug eller er studerende og søger et relevant job i vinterhalvåret.
- Sæson: Medio august til medio april.
- Omfang: Ca. 20 timer om ugen.
- Geografi: Du kører ud fra din hjemadresse til kunder i det syd- og sønderjyske.
- Udstyr: Vi stiller en UTV på trailer til rådighed – du skal blot koble den på din bil.
Hvem er du? Du er en selvkørende profil, der forstår vigtigheden af præcision i markplanlægningen. Da du er vores ansigt udadtil, er det vigtigt, at du trives med at kommunikere direkte med landmændene.
Vi forestiller os, at du:
- Har viden om planteavl og arbejder omhyggeligt.
- Er struktureret og god til at planlægge din egen rute og tid.
- Er selvstændig erhvervsdrivende (afregning sker efter nærmere aftale).
- Har bil (trækkraft min. 1.500 kg) og trailerkørekort (BE).
Vi tilbyder Som en del af Spiras får du en grundig oplæring af vores erfarne folk, så du er tryg ved både teknik og it-systemer. Selvom du arbejder alene i marken, har du altid et hold af dygtige kolleger på vores kontorer i ryggen til sparring og spørgsmål.
Vi tilbyder afregning efter leverede timer samt kørselsgodtgørelse efter nærmere aftale.
Hvem er vi? Spiras’ planterådgivning består af 39 fagligt stærke kolleger med tæt kobling til vores forsøgsafdeling.
Med over 320 medarbejdere på Fyn og i Syd- og Sønderjylland leverer vi helhedsorienteret rådgivning og arbejder aktivt med den grønne omstilling – bakket op af en stærk forening.
Du kan læse mere om Spiras her. Er du klar til at rykke ud? Send din ansøgning senest den
6. marts.
Har du spørgsmål til opgaven, udstyret eller afregningsmodellen?
Kontakt afdelingschef
Carsten Clausen Kock på mobil 2424 8827 eller e-mail
cck@spiras.dk.