Vi søger jordemødre til faste stillinger, der ønsker at udfolde deres faglighed i hele jordemoderens virksomhedsområde. Her finder du afveksling i dit arbejdsliv i både fødegang og svangrevagter samt på en fast konsultationsdag. Du kan måske engagere dig i nogle af vores tværfaglige obstetriske teams hvor du udvikler og samarbejder på tværs. Vi arbejder fokuseret med Region Sjællands fødeplan for et individualiseret og styrket graviditetstilbud. Vi har udvidet det første jordemoderbesøg til at vare en time for alle gravide og går snart i gang med at planlægge FF på små hold.
Vores jordemodergruppe er et hold. Vi deles om ulemperne. Vi arbejder med teamstrukturer, så man aldrig har følelsen af at være alene. Vi har læring og udvikling i fokus. Vi værner om det gode kollegaskab, som vi er kendt for.
Vores profil som universitetshospital og størrelse gør, at dine kompetencer indenfor den normale fødsel såvel som den komplicerede fødsel styrkes. Vi prioriterer at give familierne og jordemoderen tid og mulighed for kontinuitet. Som afdeling er vi stor nok til, at du kan få specialistviden og vi er lille nok til, at du bliver en del af et fællesskab, hvor du netop kender dine kolleger godt. Det ved vi, skaber både faglig og personlig tryghed.
Vi kan tilbyde dig
Vi ønsker at du
Onboarding
Vi har fokus på dig og den gode start, uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Vi tilrettelægger et individuelt onboarding-forløb, som indebærer introduktion til specifikke arbejdsopgaver, at møde relevante parter samt at have vagter på fødegangen, afsnit for gravide samt i jordemoderkonsultationen. Du vil få introduktion til det brede jordemoderområde, da vi hjælper hinanden på tværs. Til din ansættelsessamtale taler vi om hvad du bliver særligt tændt af.
Som ny kollega vil du have kliniske jordemoderspecialister til faglig sparring døgnet rundt og en tæt kontakt med vores onboarding-jordemoder det første år af din ansættelse. Vi tilbyder dig at komme med i vores Forum-gruppe, hvor vi dykker ned i spændende emner samt erfaringsudveksler følelserne omkring at være ny i afdelingen kollegaerne imellem.
Om SUHSUH Roskilde er en specialafdeling med ca. 2500 fødsler årligt. Vores fødegang har syv fødestuer, et svangre afsnit ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide samt en barselsgang med 16 sengepladser og mulighed for overnattende partner. Alle afsnit ligger tæt ved siden af hinanden.
Vi varetager specialfunktioner i Region Sjælland, hvilket betyder, at vi har en varieret obstetrik med mange normale fødsler, men også komplicerede forløb. Vi flytter til nye lokaler på Sjællands Universitetshospital i Køge i slutningen af 2027.
Vi er fusioneret afdeling med matrikler i Nykøbing Falster og i Køge. Der er fødeafdeling på matriklerne i Nykøbing F. og Roskilde. Afsnittene samarbejder, men virker med selvstændig afsnitsledelse under fælles afdelingsledelse. Stillingerne er på matriklen i Roskilde.
Løn og ansættelsesforholdLønnen sammensættes ud fra en kompetencelønmodel, der gør lønforhandlinger og muligheder mere overskuelige for den enkelte og giver mulighed for mærkbare tillæg vurderet efter kompetencer. Der er mulighed for fast afspadsering af tillæg (normreduktion) og at arbejde hver 3. weekend.
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Vicechefjordmoder for Fødegang og Svangre afsnit: Thilde Knudsen på tlf. 23 35 20 74
Onboarding-jordemoder: Marie Dybkjær Rasmussen på tlf. 47 32 40 16
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her