Bliv den udekørende nattevagt som social- og sundhedsassistent, der er med til at gøre en forskel i Mariagerfjord!

fuldtid
Bliv den udekørende nattevagt som social- og sundhedsassistent, der er med til at gøre en forskel i Mariagerfjord!
  • Mariagerfjord Kommune
  • Brogade 3, 9500 Hobro

Er du social og sundhedsassistent og en ægte natteravn med hjertet på det rette sted? 
Vil du bidrage til at skabe trygge og rolige nætter for vores borgere i Mariagerfjord kommune? 
Så er det dig, vi søger til vores engagerede nattevagtsteam med opstart senest maj 2026!

Fast stilling: 
Timeantallet for stillingen er 37 timer pr uge (med mulighed for individuel tilpasning) og vagt hver 2. weekend. 
Der vil være dialog med vagtplanlægger omkring arbejdsdage og fridage, hvor vi i et fleksibelt samarbejde vil lave en god vagtplan, som tilgodeser dit privatliv. 

Faglig udvikling, nærvær og omsorg:
Som social- og sundhedsassistent vil du få en stilling præget af stor variation i opgaveløsningen. 
Den varierende hverdag giver mange gode muligheder for at holde din faglige viden ajour, samtidig med at du har mulighed for personlig og faglig udvikling i det daglige arbejde.

Som ansat i det udekørende nattevagtsteam får du mulighed for at løse faste opgaver, og blive klædt godt på til disse. 
Samtidigt er planerne tilrettelagt sådan, at der også er plads til de nødkald og akutte besøg, der kommer undervejs på en vagt. 

Nattevagtsteamet, hvis vi selv skal sige det, et virkelig godt team og består af engagerede medarbejdere, 
som hver nat gør en stor forskel for at give vores borgere den bedst mulige hjælp, så de kan føle sig trygge i eget hjem om natten. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant uddannelse som social- og sundhedsassistent.
  • Er positiv, selvstændig, beslutningsdygtig og har et roligt overblik
  • Er ansvarlig, reflekterende og brænder for faglig udvikling både hos dig selv og andres praksis.
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø og medvirker til sparring med såvel kollegaer som samarbejdspartnere
  • Udfører helhedssygepleje til vores borgere i Mariagerfjord Kommune, hvor udgangspunktet er empati og rehabilitering
  • Har flair for IT – vi arbejder i Nexus
  • Er indehaver af kørekort (krav ved ansættelse)

Hvad kan du forvente:

  • Alle udekørende nattevagter møder ind i henholdsvis Hobro og Hadsund.
    Som udgangspunkt møder der tre ind i Hobro og to i Hadsund.
  • En stilling, hvor du kan bruge din faglighed til at gøre en forskel
  • Indflydelse på din vagtplan – ved løbende at indgive ønsker til vores vagtplanlægger. 
  • Frihed til at løse opgaver selvstændigt
  • Sparring med dygtige kollegaer med forskellige kompetencer
  • En grundig og individuel introduktion med udgangspunkt i dine behov.
  • Ledelse og organisation som insitere på faglighed og samarbejde.

Har du spørgsmål? 
Er du hjertelig velkommen til at ringe til leder for de udekørende nattevagter, 
Michelle Baastrup, på mobil 20 34 63 72.

Ansøgningsfrist: 23. februar kl. 12 – vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning i dag! 

Skriv din ansøgning elektronisk med relevante bilag. 
Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest.
Stilling kræver kørekort

Løn efter aftale – i henhold til gældende overenskomst.

Kom med i vores team og vær med til at skabe trygge nætter for vores borgere – vi glæder os til at høre fra dig!

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Log ind