Bliv Cheffysiker og sæt retningen for fremtidens stråleterapi

fuldtid
Bliv Cheffysiker og sæt retningen for fremtidens stråleterapi
  • Region Sjælland
  • Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
En strategisk nøgleposition i en historisk transformation

Vil du stå i spidsen for en teknologisk og organisatorisk transformation, der former fremtidens kræftbehandling i Region Øst?

På Sjællands Universitetshospital søger vi en Cheffysiker, der vil mere end at sikre drift – vi søger en leder, der vil sætte retning, samle fagligheder og udvikle stråleterapien som et strategisk kraftcenter i regionen.

I efteråret 2026 samler vi onkologien i nye rammer i Køge, implementerer nyeste generation acceleratorer og styrker det regionale samarbejde om kapacitet og teknologi. Du får en central rolle i denne udvikling.

En lederrolle med strategisk gennemslagskraft

Som Cheffysiker bliver du:

  • Øverste faglige og strategiske leder for radiofysisk team
  • Medansvarlig for at definere fremtidens teknologiske platform i Region Øst
  • En drivende kraft i integrationen af ny teknologi, planlægning og adaptive behandlingsprincipper
  • En nøglespiller i samlingen af onkologien i Køge

Du indgår i afsnitsledelsen sammen med Ledende Overlæge og Oversygeplejerske og refererer til Cheflægen. Sammen sætter I den samlede retning for Stråleterapien – fagligt, organisatorisk og strategisk.

Transformationen: Fra stærk enhed til regional frontløber

Flytningen til Køge i 2026 er mere end en fysisk samling. Det er en mulighed for at:

  • Gentænke arbejdsgange og samarbejdsmodeller
  • Skabe stærkere integration
  • Udvikle et endnu mere forskningsintensivt miljø
  • Positionere Stråleterapien som et teknologisk fyrtårn

Tre nye TrueBeam-acceleratorer tages i drift september 2026. To Ethos-enheder opgraderes og flyttes. Avancerede billed- og positioneringssystemer implementeres. Du får en afgørende rolle i at sikre, at teknologien omsættes til klinisk kvalitet, innovation og patientsikkerhed.

Dit ledelsesmæssige mandat Du får ansvaret for:
  • Ledelse og udvikling af 16 medarbejdere bestående af fysikere, teknikere, dosisplanlæggere og IT-medarbejdere
  • Stabil og sikker drift under en kompleks overgangsperiode
  • Strategisk teknologiplanlægning på kort og lang sigt
  • Regional koordinering af acceleratorsammensætning
  • At skabe en tydelig faglig retning, der samler og engagerer
  • Understøtte afdelingens deltagelse i forskning lokalt, nationalt og internationalt

På Sjællands Universitetshospital bygger vi ledelse på fire stærke værdier: Følgeskab, Nytænkning, Ordentlighed og Fællesskab. Som leder hos os sætter du retning gennem dialog, skaber løsninger baseret på viden og erfaring og tager ansvar med respekt og integritet.

Hvem er du – og hvad vil du?
  • Du er ekspertgodkendt hospitalsfysiker med solid klinisk erfaring inden for onkologi, med interesse for og lyst til ledelse
  • Du evner at navigere i kompleksitet, sætte retningen, skabe følgeskab og stå roligt i forandring.
  • Du har fokus på at udvikle mennesker såvel som teknologi
  • Du tænker regionalt og strategisk
  • Du vil styrke forskningen og koblingen mellem klinik og udvikling
  • Du skaber en kultur, hvor høj faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd
En arbejdsplads med ambitioner

Stråleterapien er en integreret del af Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed og den eneste enhed i Region Sjælland. Vi behandler regionens patienter inden for bl.a. prostata-, bryst-, lunge-, hoved-hals-, colorectal-, gynækologiske- og hæmatologiske kræftsygdomme.

Vi er en afdeling der arbejder aktivt for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet.

Forskningsområdet er i vækst, og der skal være fokus på den gode forankring i stråleterapien.

Vores ambition er klar: Vi vil være blandt de stærkeste regionale miljøer inden for klinisk anvendt stråleterapi og teknologisk implementering.

Hvorfor er denne stilling særlig:
  • Du træder ind i en historisk fase med fysisk samling og teknologisk fornyelse
  • Du får reel strategisk indflydelse – ikke kun driftsansvar
  • Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst lederfællesskab
  • Du får mulighed for at sætte varige faglige aftryk på regionens kræftbehandling
Løn og ansættelse

Primære ansættelsessted er i Næstved indtil flytningen i september 2026, hvorefter det primære ansættelsessted vil være i Køge.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen refererer til cheflægen i Klinisk Onkologisk Afdeling.

Spørgsmål og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Cheflæge Maria Kondrup på 47324901 eller Ledende Overlæge Morten Suppli på 56513283

Ansøgningsfrist: 6/4 2026. Samtaler i uge 16

Ansættelse pr 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind