Vi søger friske afløsere til dagvagt i hverdage, weekender og ikke mindst til sommerferien. Stillingen er både for dig, der ønsker få vagter – for eksempel i weekender – og for dig, der gerne vil arbejde flere timer. Vi er meget fleksible omkring dette.
Vil du være en del af Hjemmeplejen?
Vi søger efter nye kolleger, som brænder for at give omsorg og helhedspleje til borgere i eget hjem.
Om du er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller er ufaglært, er ikke det vigtigste. Derimod lægger vi vægt på, at du brænder for arbejdet med pleje og omsorg for vores borgere, og at du ønsker at bidrage med entusiasme, engagement og godt humør. Hvis du kommer med erfaring, er det et plus, men hvis du ikke har prøvet det før, skal vi nok sørge for en grundig oplæring.
Om Distrikt Erritsø-Taulov
Vi yder personlig og praktisk hjælp samt uddelegerede sygeplejeopgaver til borgere i eget hjem i Erritsø, Snoghøj, Skærbæk og Taulov.
For os er det vigtigt, at vi kender borgerne, og vi prioriterer kontinuitet og kvalitet i opgaveløsningen. Det vægtes højt, at du er stabil i dit fremmøde.
Der er fokus på, at alle er klædt på til den opgave, der skal udføres. Derfor prioriterer vi en grundig oplæring, hvor der er plads til, at vi ikke er ens, men at vi ved noget forskelligt og lærer på forskellige måder.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Birgit Pele, 2220 8909, birgit.pele@fredericia.dk eller distriktsleder Anja Poulsen, 02510 5533, anja.poulsen@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler løbende og sidste gang i uge 15.
Såfremt du ikke er dansk statsborger, bedes du medbringe gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
31. marts 2026.