"Blæksprutte" i Hjælpemiddelcentret

deltid
"Blæksprutte" i Hjælpemiddelcentret
  • Syddjurs Kommune
  • Gråskegårdevej, 2B, 8400 Ebeltoft

 

Vi søger en kollega på 30 timer om ugen, til en midlertidig stilling i 2 år, med mødetid mellem kl 7 og 15 til alsidige opgaver. Jobstart 1.6. eller efter aftale. Der kan være mulighed for forlængelse.

Hjælpemiddelcentret varetager mangeartede driftsopgaver omkring hjælpemiddelservice i hele Syddjurs Kommune


Alle medarbejdere forventes at bidrage til, at Hjælpemiddelcentret kan drives som en økonomisk bæredygtig virksomhed under stadig udvikling.
 
Arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Varetage henvendelser fra plejen i vores omsorgssystem Cura Omsorg - i skrift og tale.
  • Lave rekvisitioner i Cura hjælpemidler, på de APV-redskaber som plejen henvender sig om
  • Svare telefonopkald fra borgere og samarbejdspartnere i Sundhed og Ældre
  • Bestille hjælpemidler hos leverandører
  • Pakke varer ud og opmærke nyindkøb 
  • Lægge hjælpemidler på plads efter rengøring
  • På tværs af vores opgaver i huset, være åben for at hjælpe med de forskellige primære opgaver. Det kan være rengøring af hjælpemidler, levering af hjælpemidler hos borgerne el andet

 Ønskede kvalifikationer/kompetencer 

  • Uddannelse som social og sundhedshjælper el lign. er ikke et krav, men vil blive vægtet som en fordel, da man vi skulle løse opgaver i tæt samarbejde med personalet på plejehjem og i hjemmeplejen.
  • Et vist kendskab til de mest gængse hjælpemidler og APV-redskaber vil være en fordel.
  • Du skal have lyst, evne og drive til at arbejde både selvstændigt, og i samarbejde med dine kollegaer.
  • Vi vægter højt, at du som person er åben, fleksibel, nysgerrig på at lære nyt, har øje for udviklingsmuligheder og åben for nye udfordringer
  • Du skal være almindelig robust fysisk og psykisk, og kunne bevare overblik i pressede situationer
  • Du skal kunne indgå i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde om opgaverne, og du skal derfor være villig til at dele dine og andres udfordringer, så vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger for borgerne, husets drift, og vores samarbejdspartnere ude i plejen
  • Alm kørekort.

 Vi tilbyder 

  • Ansættelse i en dynamisk afdeling med mange og varierende opgaver.
  • Arbejdsopgaver primært i den administrative del af Hjælpemiddelcentret. 
  • Gode kollegaer, hvor alle hjælper hinanden.
  • Stor frihed i planlægning og løsning af arbejdsopgaverne

 
Du kan få mere at vide om Syddjurs Kommune på www.syddjurs.dk. Du er også meget velkommen til at ringe og lave en aftale om et besøg hos os, for at se huset og høre mere om vores arbejdsopgaver.
 
Kontaktperson: Leder af Hjælpemiddelcentret Susanne Bager på tlf. 87536100. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag ml 9 og 12
 
Ansøgningsfrist er mandag d. 27.4.2026 kl. 8.00
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt om eftermiddagen tirsdag d. 28.4. 2026.
 
Arbejdssted: Gråskegårdevej 2b, Tirstrup, 8400 Ebeltoft
 
Arbejdstid: 30 timer om ugen
 
Ansættelsestidspunkt vil være den 1.6.2026 eller snarest muligt derefter
 
Der indhentes straffeattest ved evt. ansættelse.

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Log ind