Er du uddannet bioanalytiker og har erfaring fra patologispecialet, eller solid erfaring fra nogle af de nævnte opgaver, og har du lyst til at være en del af vores nye afsnit i laboratoriefløjen på Sjællands Universitetshospital i Køge, enten i et af de teams der allerede er samlet i Køge, eller i et af de teams der er flyttet delvist ind eller står foran en indflytning, så er du måske det rigtige match for os.
Patologiafdelingen er pt. fordelt på tre matrikler, hhv. Køge, Næstved og Roskilde. Afsnittet i Næstved, fraset vores molekylærpatologi, flyttede pr. 1/9-2025 ind i den nye laboratoriefløj på Sjællands Universitetshospital i Køge. Roskilde-afsnittet påbegyndte indflytningen i Køge i januar 2026. Flytningen fra Roskilde er trinvis, og denne forventes afsluttet i 2027.
Vi har ledige stillinger i flere af vores laboratorieteams, alle teams er forankret i tværfagligt samarbejde omkring organtyper og funktioner. Ansættelsen vil være i Roskilde eller i Køge afhængigt af hvilket team, du ansættes til. Alle stillinger er som udgangspunkt fuldtidsstillinger på 37 timer. Stillingerne er vagtfrie og pt. med en arbejdstid i tidsrummet mellem 6/6:30 og 15:30 og for tre teams til 16:30/17. Vi har fleksibel arbejdstidsplanlægning, hvilket betyder, at du efter endt oplæring i udvalgte funktioner har mulighed for selv at være med til at planlægge din arbejdstid i ovennævnte tidsrum. Tidsrummet for planlægning af arbejdstid i Køge er ikke endelig.
Vi ønsker en kollega som kan svare ja til
Vores fire team er med flg. funktioner
Team Hist (Køge):
Team Frys (pt. Roskilde):
Team Cyt (Køge):
Team Immun (Køge):
Fælles for alle teams:
Team Hist og team Immun er samlet i Køge. Team Cyt er samlet i Køge fraset Flowanalysen, der flytter til Køge til september 2026. Team Frys er på afsnittet i Roskilde, med mulighed for fremmøde i Køge 1-2 dage pr. uge, nogle funktioner flytter til Køge til september. Der er for nuværende derfor funktioner, der kun varetages på den ene matrikel og enkelte funktioner, der først varetages efter den samlede indflytning.
Gældende for alle teams:
Alt afhængig af dine kompetencer og ønsker samt afdelingens behov, vil vi sammen med dig forsøge at finde det bedste match, ift. hvad der er den bedste tilknytning til teams og afdelingens matrikler.
Praktisk indsigt i og erfaring med nogle af ovenstående opgaver er et krav. Vi arbejder med individuelle strukturerede oplæringsplaner og sikrer en grundig oplæring. Sammensætningen af dine opgaver vil variere afhængig af dine kompetencer og hvilket team, du ansættes i. Der vil være mulighed for udvidelse af din opgavesammensætning efter tilegnelse af nødvendige kompetencer.
Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar
Afdelingen betjener alle regionens hospitaler, praksissektoren, privathospitaler og tandlæger. Vores kerneopgave og fokus er at stille diagnoser af høj faglig kvalitet til rette tid, hvilket danner grundlag for vurdering af sygdomsudvikling, valg af behandling samt forebyggelse.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en cheflæge og chefbioanalytiker. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 180 ansatte, heraf ca. 110 bioanalytikere og laboranter fordelt i afdelingen. Ledelsen af laboratorierne på vores matrikler er pt. fordelt på to overbioanalytikere og en enhedsleder, hvoraf den ene pt. har ledelse på tværs af matriklerne.
Patologiafdelingens forskellige faggrupper arbejder i fællesskab på at give patienterne den bedst mulige diagnostik. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet, og vi prioriterer forskning, udvikling og uddannelse højt. Afdelingen er i 2025 blevet fuldt digitaliseret på det histologiske område.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest d. 01.05.26. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale og lokale aftaler mellem dbio og Region Sjælland.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er den 16.03.26. Ansættelsessamtaler afholdes fredag d.20.03.26. Ansøgningen skal indeholde CV, autorisationsbevis, introduktion til dig som person samt lidt ord på din motivation for at søge et job hos os. Skriv gerne om du har ønsker til team, vi lover dog ikke, at evt. ønsker kan opfyldes. Skriv også hvilke erfaringer du har fra vores speciale og med hvilke typer af opgaver.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Team Hist: Overbioanalytiker Kim Benedigt Madsen Holbek.: 2044 8402
Team Cyt, Immun og Frys: Overbioanalytiker Helle Kayser Nielsen: 2925 9196
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her