Billardmontør søges

fuldtid
Billardmontør søges
  • SØREN SØGAARD A/S BILLARDFABRIK
  • Ladegårdsvej 10-14, 7100 Vejle

Søren Søgaard A/S producerer og sælger kvalitets billardborde til både ind- og udland. Vi søger en montør til vores afdeling i Vejle.

Er du rejsemontør, tømrer, murer, elektriker, ufaglært og vil prøve et helt andet job...

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Produktion af nye borde.
  • Renovering af brugte billardborde.
  • Renovering af brugte airhockey og bordfodboldspil.
  • Opstilling/montering af borde m.m. i Jylland og  Fyn.
  • Klædepålægning af billardborde i Jylland og Fyn.

Du vil indgå i et team af 3 friske medarbejdere. Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra lignende erhverv. Ufaglært eller faglært betyder ikke noget - vi skal nok lære dig det du skal lære.

Vi forventer at du er frisk, serviceminded og ikke bange for at tage fat. Du besidder ligeledes en god portion selvkritik i det arbejde du laver. Da der til tider kan være en del udkørsel i Jylland og Fyn, så vi forventer at du er en robust person, som er tålmodig og fleksibel overfor såvel kollegaer som kunder.

Dine arbejdstider bliver mandag-torsdag kl. 07:00–15:30 og fredag kl. 07:00–12:30. Overarbejde kan forekomme i spidsbelastnings perioder.

Du tilbydes ansættelse i en solid organisation efter gældende overenskomst regler.

Har du lyst til at tage udfordringen op, skal du sende din ansøgning mrk. ”Montør Vejle" til mls@billard.dk.

Log ind