Biblioteksleder til VIAs Biblioteksklynge Øst

fuldtid
Biblioteksleder til VIAs Biblioteksklynge Øst
  • VIA University College
  • Ceresbyen, 8000 Aarhus C

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt biblioteksmiljø og være med til at udvikle intelligente veje til viden i en stor uddannelsesorganisation?

VIA Bibliotek søger en strategisk og relationsstærk biblioteksleder til Biblioteksklynge Øst. Du bliver en del af et professionelt lederfællesskab (bibliotekschef og 2 andre biblioteksledere), hvor ledelsesudvikling, samarbejde og kvalitet er i centrum. Som ny leder indgår du i et målrettet introduktions- og udviklingsforløb med sparring, støtte og kompetenceudvikling, så du får den bedste start i din nye rolle.

 

Om Biblioteksklynge Øst

Biblioteksklynge Øst består af Campusbibliotek Aarhus C og Campusbibliotek Aarhus N og rummer et engageret, fagligt bredt miljø med 17 bibliotekarer og informationsspecialister. Klyngen betjener både de store pædagogiske velværdsuddannelser i Aarhus C og de sundhedsfaglige uddannelser i Aarhus N. Arbejdet er båret af en stærk kollegial kultur, høj faglighed og en løbende dialog om udvikling – noget, der også afspejles i interne trivselsundersøgelser.

 

Dine rolle som biblioteksleder

Som leder får du et centralt ansvar i VIA Bibliotek. Du bliver nærmeste leder for medarbejderne i Biblioteksklynge Øst og får samtidig det overordnede ledelsesansvar for Bibliotekets Forsknings- og udviklingsteam (FoU-teamet), som arbejder tværgående i hele organisationen. Her får du mulighed for at sætte retning for udvikling, kvalitet og sammenhæng på tværs af fagligheder og enheder.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at skabe tydelig retning og prioritering i en kompleks hverdag
  • at udvikle og styrke samarbejdet på tværs af campusser og fagligheder
  • at understøtte medarbejdernes trivsel, udvikling og faglige kvalitet
  • at lede udvikling inden for læring, undervisningsunderstøttelse og forskningsunderstøttelse.

 

Vi søger en leder, der

  • har solid ledelseserfaring og kan skabe retning, engagement og stærkt samarbejde 
  • forstår uddannelsesmiljøers behov – både studerende, undervisere og forskere 
  • har biblioteksfaglig indsigt fra videregående uddannelsesinstitutioner eller lignende miljøer 
  • har stærk viden om støtte til forskning og udvikling og kan omsætte den i praksis 
  • trives i en kompleks organisation og kan skabe helheder på tværs af teams og fagligheder 
  • er strategisk tænkende, relationsstærk og udviklingsorienteret i sit lederskab.

 

Om VIA Bibliotek

VIA Bibliotek er en tværgående funktion i VIA University College, der medskaber videnstærke professionelle via intelligente veje til relevant viden. Vi understøtter studerende, undervisere og forskere på tværs af VIAs campusser — herunder Campusbibliotek Aarhus C og Campusbibliotek Aarhus N.

Vi arbejder inden for:

  • undervisnings- og læringsunderstøttelse, bl.a. informationskompetence, digital dannelse/AI, studiekompetencer og akademisk skrivning
  • forsknings- og udviklingsunderstøttelse, herunder litteratursøgninger, open access-rådgivning, CC-licenser, forskningsovervågning og registrering i UC Viden
  • ophavsret, adgang til fysiske og digitale materialer samt udvikling af inspirerende og inkluderende studiemiljøer.

I alt består VIA Bibliotek af 10 lokale biblioteker og 38 medarbejdere, fordelt på campusser og tværgående teams, herunder FoU-teamet. Biblioteket arbejder både med drift, udvikling og datadrevne løsninger, der understøtter VIAs kerneopgaver.

 

Hvorfor vælge os

Som leder hos VIA Bibliotek får du:

  • en central rolle i udviklingen af et datadrevet og brugernært bibliotek
  • et stærkt lederfællesskab, et målrettet onboarding- og udviklingsforløb – og en oplagt mulighed for at kickstarte din ledelseskarriere
  • mulighed for at præge både den strategiske retning og den daglige praksis
  • et fagligt miljø præget af samarbejde, engagement og høj kvalitet.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område eller anden relevant overenskomst.

Stillingen er uden højeste arbejdstid og med forventet tiltrædelse den 1. april 2026, eller efter aftale.

Dit hovedarbejdssted bliver VIAs campus i Aarhus C (Ceresbyen 24). VIA har campusser i hele Region Midtjylland, så vi forventer, at du har kørekort og egen bil.

 

Ansøgningsfrist

Hvis vi har fanget din nysgerrighed, så skriv gerne en ansøgning og fortæl os, hvorfor du er den helt rigtige biblioteksleder for VIA.

Indsend gerne en kort og målrettet ansøgning sammen med dit CV og andre relevante dokumenter til VIAs onlinesystem. Deadline for ansøgning er søndag den 15. februar 2026.

Vi forventer at afholde første runde ansættelsessamtaler den 19. februar 2026 og anden runde samtaler den 24. februar. Der gennemføres et testforløb af VIAs HR-afdeling for kandidater, der går videre fra første samtalerunde

 

Hvis du vil have mere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Per Steen Hansen (8755 1747, ph@via.dk).

 

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

Log ind