Bibliotekar der brænder for litteratur og musik

fuldtid
Bibliotekar der brænder for litteratur og musik
  • Guldborgsund Kommune
  • Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F

Vi søger en bibliotekar, som brænder for litteratur og musik; en der kan være med til at styrke læseglæden og formidle litteratur og musik for voksne i Guldborgsund Kommune. Vi ønsker at styrke og udvikle vores eksisterende læsefællesskaber; læseklubber og guidede fælleslæsningsforløb, samt formidlingen af musik (klassisk og jazz) som indgangen til litteratur og omvendt. Vi søger en kollega, der med nysgerrighed og engagement bidrager til endnu mere liv til vores litteratur- og musiksamling. 

Arbejdsopgaver:

  • Betjening af bibliotekets voksne publikum.
  • Almindelig drift og pleje af materialesamlingen.
  • Planlægge og afvikle litterære/musik arrangementer som eks. Forfatterforedrag/interviews/talks.  
  • Kontaktperson for læseklubber og deltage i afviklingen af ”Guidet Fælleslæsning”-forløb.
  • Formidling til borgerne indenfor mål og indsatser.
  • Faste vagter på et af vores lokalbiblioteker.
  • Andre driftsopgaver afhængig af din profil. (Kunne f.eks. sammensættes af materialepleje, materialeindkøb, ”bogen kommer” mm.)  

Vi tilbyder

Et levende bibliotek med 7 lokationer og ca. 30 kolleger. En arbejdsplads hvor vejen fra idé til handling er kort og præget af en uformel omgangstone. Vi arbejder med enneagrammet som et middel til at skabe bedre trivsel, samarbejde og kommunikation. Vi har fleksibel arbejdstid, tid til bevægelse i arbejdstiden og gode muligheder for faglig udvikling. Bibliotek & Borgerservice er en samlet organisation med i alt 85 medarbejdere, hvor vi har stor respekt for faglighed og kompetencer i vores daglige arbejde. I vores hverdag skaber vi værdifulde møder med borgerne og arbejder ud fra følgende værdier:

  • Vi tror på at alle kan lære nyt og bidrage hele livet
  • Vi møder alle med dialog og nysgerrighed
  • Vi agerer rummeligt og fordomsfrit
  • Vi arbejder modigt og ambitiøst
  • Vi er kreative og nytænkende
  • Vi gør verdensmål til hverdagsmål
Vi forventer at
  • Du har en fagligt relevant uddannelse; Bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller tilsvarende.
  • Du kan arbejde struktureret med både drift og udviklingsopgaver.
  • Du kan facilitere samtaler om litteratur og musik.
  • Du har erfaring med bibliotekets fagsystemer.
  • Du er serviceminded, imødekommende og brænder for at gøre biblioteket til et attraktivt sted for både borgere og kolleger.
  • Du er udadvendt, initiativrig og trives med at stå foran et publikum.
  • Du har meget gerne erfaring fra en tilsvarende stilling. 
Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge fordelt på alle ugens første 6 dage inkl. ugentlige lukkevagter og kvartalsvise lørdagsvagter.

Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1. maj eller snarest derefter. Arbejdsstedet er delt mellem Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne. 

Vi opfordrer alle, uanset personlig baggrund, til at ansøge. 

Mere information

For uddybende spørgsmål kontakt faglig koordinator Nicolai Hagelskjær på tlf.: 2518 2936

Ansøgningsfrist

6. marts 2026

Samtaler

Vi forventer at holde samtaler i uge 12. 

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune

Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.
 

Log ind