fuldtid
BI-ressource med udviklingskompetencer
Vil du arbejde med data, der skaber reel forretningsværdi?
I forbindelse med en omorganisering, hvor Business Intelligence området skal bruge flere ressourcer, søger vi en BI-analytiker, der kan være bindeled mellem data, økonomi og brugere – og som motiveres af at omsætte behov til løsninger, der gør en forskel i den daglige drift og beslutningsstøtte.
Du bliver en central del af et område i udvikling, hvor fokus er på at styrke beslutningsgrundlag, forbedre processer og sikre, at ledelse og organisation har adgang til valide og anvendelige informationer.
Om os
Vi sidder i et mindre element med ansvaret for generel udvikling og koordinering, på tværs af vores søjler i Forsvarskommandoen. Vores primære opgave er at tænke i ensartede løsninger, kompetenceudvikling og bedre værktøjer.
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver:
• Udvikle og vedligeholde rapporter og ledelsesværktøjer
• Sikre at brugere får værdi ud af data gennem sparring og support
• Bidrage til bedre datagrundlag og mere effektive arbejdsgange
• Understøtte økonomiske analyser og ressourceopfølgning
• Deltage i udvikling og forbedring af eksisterende løsninger
• Sikre kvalitet, dokumentation og ensartethed i data og leverancer
• Oversætte forretningsbehov til konkrete og brugbare løsninger
Om dig
Du har en akademisk uddannelsesbaggrund og det vil være velset, hvis du har erfaring med analyse, rapportering, eller Business Intelligence.
Vi forestiller os, at du har en stærk forretningsforståelse – gerne med indsigt i økonomi, budgettering eller controlling, samt erfaring med at arbejde tæt sammen med brugere og interessenter.
Du trives i en rolle med både drift, udvikling og dialog med forretningen og formår at omsætte behov til løsninger, der skaber værdi i praksis.
Vi forventer at du arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller.
Det er en fordel, hvis du:
• Har erfaring fra større- eller komplekse organisationer
• Har arbejdet med automatisering eller effektivisering af arbejdsgange
• Har kendskab til datadrevne beslutningsprocesser i en økonomisk kontekst
• Har erfaring med forandrings- eller udviklingsprojekter
Vi tilbyder
En central rolle i et vigtigt generationsskifte med stor indflydelse i en hverdag tæt på forretningen, med stor variation i arbejdsopgaverne.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et stærkt kollegialt miljø, med fokus på samarbejde og kvalitet.
Du får et meningsfuldt arbejde i en samfundsbærende organisation og der er mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsesvilkår:
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Jacobsen på telefon 2242 3423.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 2. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.