betterpeople A/S søger på vegne af Rotpunkt Erhverv en montør

fuldtid
betterpeople A/S søger på vegne af Rotpunkt Erhverv en montør
  • betterpeople A/S
  • Tilst Skolevej 29, 8381 Tilst

Er du drevet af håndværk i topkvalitet og brænder du for at skabe smukke, funktionelle løsninger i kundernes hjem? Hos Rotpunkt Erhverv søger vi en dygtig og ansvarsbevidst montør, der kan sikre en fejlfri installation af vores køkkener, badeværelser og garderobeløsninger. Hvis du trives med at levere solidt arbejde, har sans for detaljer og finish og sætter en ære i at skabe en god oplevelse hos kunden – så kan du være den kollega vi leder efter.

Om os

Rotpunkt er en voksende virksomhed, der er førende inden for kvalitetsløsninger til køkken, bad og garderobe – præsenteret i vores moderne showroom i Tilst. Vi kombinerer tysk kvalitet med moderne, skandinavisk design og bæredygtige løsninger, og vi er passionerede omkring det gode håndværk. Hos os er professionalisme, ærlighed og æstetik kerneværdier, og vi arbejder derfor tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre de bedste oplevelser for vores kunder.

Vi er et ungt og energisk team, hvor en uformel omgangstone, godt arbejdsmiljø og fællesskab er i højsædet. For os er det vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde, samtidig med at vi leverer resultater af øverste skuffe.

Som montør hos Rotpunkt bliver du en del af et ambitiøst og professionelt team, hvor samarbejde, faglig stolthed og den gode stemning går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste resultater skabes af mennesker, der trives og får frihed til at udføre deres arbejde ordentligt – både på kundens vegne og for egen udvikling.

Om rollen

Som montør hos Rotpunkt er du den fagperson, der giver liv til kundernes nye hjem. Du sørger for, at alt inventar bliver monteret præcist, sikkert og med den høje kvalitet, vi er kendt for. I arbejdet veksler du mellem selvstændige opgaver og et tæt samarbejde med vores montageleder og projektteam. Da du ofte er den sidste fagperson, kunden møder i processen, har du en central rolle i at skabe en samlet positiv, personlig og professionel oplevelse.

I rollen får du ansvar for den samlede montage af køkkener, bad og garderobeløsninger. Du sikrer flot finish og kvalitet i alle detaljer og håndterer opmålinger, tilpasninger og eventuelle justeringer på stedet. Derudover indgår du i den daglige dialog med montageleder og kolleger for at sikre et smidigt forløb – og du er med til at skabe en tryg og behagelig oplevelse for kunden i deres hjem.

Du arbejder struktureret og løsningsorienteret, og formår at bevare overblikket, også når opgaverne varierer i kompleksitet. Med en imødekommende og professionel tilgang møder du kunderne i øjenhøjde, og du afleverer altid et resultat, du kan stå 100% inde for.

Din profil

Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst kollega, der har erfaring som montør, tømrer eller fra et beslægtet håndværksfag og som har en solid forståelse for montageprocesser og godt håndværk. Du arbejder selvstændigt og pålideligt, og du går til opgaverne med høj faglig stolthed og sans for de små detaljer, der sikrer det perfekte resultat.

Du trives i rollen som virksomhedens ansigt udadtil, hvor god og tydelig kommunikation med kunder og kollegaer er en naturlig del af din arbejdsgang. Samtidig er du struktureret, fleksibel og tager ansvar for at løse dine opgaver effektivt og ordentligt. Kørekort er et krav, og erfaring med IT- eller planlægningssystemer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste for os er, at du møder op med engagement, kvalitet i hænderne og en positiv tilgang til både samarbejde og kundeservice.

Er du vores nye montør? 

Lyder stillingen som noget for dig, så send gerne din ansøgning allerede i dag! 

Lokation 

Tilst Skolevej 29 
8381 Tilst 

Kontakt 

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst 
Partner og Direktør Jesper Purkær Nielsen 
📞 +45 25 66 88 04 
✉️ jpn@rotpunkt.dk 

Log ind