betterpeople A/S søger på vegne af Meson Group en Regional Sales Manager

fuldtid
betterpeople A/S søger på vegne af Meson Group en Regional Sales Manager
  • betterpeople A/S
  • Studsgade 22B, 8000 Aarhus C

betterpeople A/S søger på vegne af Meson Group en Regional Sales Manager 

Meson Group

Meson Group er en virksomhed med svenske rødder og en stærk international tilstedeværelse. Siden 1997 har virksomheden været markedsledende inden for ventiler, flowkontrolprodukter og systemløsninger til den maritime industri med hovedkontor og centrallager i Laholm, Sverige. Det danske kontor er placeret i Brøndby og arbejder tæt sammen med hovedkontoret i Sverige og virksomhedens øvrige internationale lokationer, som produktionsfaciliteten i Kina samt salgs- og lageraktiviteter i Singapore og Dubai. Meson Group beskæftiger cirka 150 medarbejdere globalt og har siden 2010 været en del af den svenske industrikoncern Indutrade AB. 

Rollen som Regional Sales Manager

Som Regional Sales Manager vil du have ansvaret for at drive salget på det danske marked og styrke Meson Groups position som markedsleder inden for marineventiler og flowkontrolsystemer. Dette er en kundevendt rolle, hvor størstedelen af din tid bruges ude hos kunderne. Du vil arbejde med proaktive salgsaktiviteter, udvikle nye kunder samtidig med, at du vedligeholder og udbygger eksisterende relationer. Du vil også bidrage til strategisk salgsudvikling og markedsvækst og tage ejerskab for både større projekter og den daglige kundedialog. Du bliver en central spiller i det danske team på fire personer og i Meson Groups internationale salgsteam. Du refererer direkte til Chief Commercial Officer. Typisk vil du bruge fire dage på kundebesøg og én dag på kontoret i Brøndby, hvilket giver dig en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i planlægningen af dit arbejde. 

Teknisk erfaring og salgskompetencer

Du har teknisk indsigt og erfaring med B2B-salg, gerne fra den maritime industri, og du trives med at arbejde med komplekse løsninger og teknisk udfordrende projekter. Du kan opbygge og vedligeholde stærke relationer, tænke strategisk og tage ansvar for både daglige salgsaktiviteter og langsigtede initiativer. Erfaring med Key Account Management og teknisk salg samt en uddannelsesmæssig baggrund inden for marine- eller maskinteknik vil være en fordel, specifik produktviden kan opbygges over tid. Du er komfortabel med at navigere i en international organisation, forstå komplekse tekniske systemer og bidrage til den fortsatte vækst i Meson Groups danske aktiviteter. Engelsk er koncernsprog, og derfor kræves der professionelt niveau i engelsk. Denne rolle giver mulighed for at kombinere faglig ekspertise med selvstændigt ansvar og direkte indflydelse på udviklingen af Meson Groups danske marked. 

Indflydelse og ansvar 

Vi søger en struktureret person med naturligt drive og nysgerrighed, som kan opbygge tillidsfulde relationer med både kunder og kolleger. Rollen er udadvendt og teamorienteret, og du motiveres af at skabe resultater både selvstændigt og i samarbejde med teamet. Samtidig kan du planlægge og prioritere dit arbejde i overensstemmelse med forretningsmæssige mål. 

Du får mulighed for at gøre en reel forskel ved at tage ejerskab for dine projekter, arbejde tæt med kunderelationer og bidrage til udviklingen af Meson Groups danske afdeling, hvor dine beslutninger og initiativer vil have en direkte effekt. Stillingen tilbyder frihed under ansvar, fleksibilitet og mulighed for at forme din egen arbejdsdag. Meson Group har en flad organisationsstruktur med korte beslutningsprocesser og stort fokus på samarbejde og tillid. Meson Group er kendt for sine produkter af høj kvalitet, stærk teknisk ekspertise, pålidelighed og hurtighed og har et fremragende ry i branchen. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Brit Sømose på e-mail bs@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S 

Log ind