betterpeople A/S søger på vegne af Dansk Bilbrancheråd en Administrerende Direktør

fuldtid
betterpeople A/S søger på vegne af Dansk Bilbrancheråd en Administrerende Direktør
  • betterpeople A/S
  • Studsgade 22B, 8000 Aarhus C

Dansk Bilbrancheråd søger en administrerende direktør, der kan samle, prioritere og videreudvikle organisationen, så den også fremadrettet er blandt de mest relevante og professionelt drevne brancheorganisationer i Danmark. Du får mulighed for at sætte retning i en medlemsstyret organisation med reelt mandat og stor betydning for en hel branche. 

betterpeople A/S søger på vegne af Dansk Bilbrancheråd en administrerende direktør. 

Dansk Bilbrancheråd 
Dansk Bilbrancheråd står på et solidt fundament som Danmarks største brancheorganisation for den frie bilbranche. Med over 2.100 medlemmer og 33 lokalforeninger har organisationen en stærk position og betydelig indflydelse på branchens rammevilkår. Dansk Bilbrancheråd repræsenterer bilværksteder, brugtvognsforhandlere og øvrige professionelle aktører i den frie bilbranche. Medlemmerne tæller både mindre ejerledede virksomheder og større kæder – fælles er ønsket om ordentlige vilkår, høj faglighed og en stærk fælles stemme. 

Organisationen kombinerer medlemsnær rådgivning med markant interessevaretagelse. Der arbejdes målrettet for fair konkurrence, moderne regulering og rammevilkår, der understøtter både forretningsudvikling og den grønne omstilling. 

Fundamentet er solidt. Ambitionen er at løfte det yderligere. 

Retning, prioritering og videreudvikling 
Som administrerende direktør får du det samlede ansvar for drift, udvikling og positionering. Du refererer til bestyrelsen og indgår i et tæt og tillidsfuldt samspil om strategi og prioriteringer. Bestyrelsen ønsker udvikling og bakker op om den. Internt leder du sekretariatet i tæt samarbejde med den øvrige ledelse. 

Organisationen står over for en videreudvikling af struktur, arbejdsgange og samarbejdsformer mellem hovedbestyrelse, sekretariat og lokalforeninger. Der er behov for klarere prioritering, stærkere eksekvering og en endnu tydeligere retning. Du får et tydeligt mandat til at samle organisationen, skabe overblik og prioritering samt sikre fremdrift uden at miste det medlemsnære fundament, som er kernen i Dansk Bilbrancheråd. 

Eksternt er du organisationens ansigt og stemme. Du repræsenterer Dansk Bilbrancheråd i samarbejdet med SMVdanmark, i dialogen med forsikringsselskaber og øvrige samarbejdspartnere samt i den offentlige debat. Du navigerer sikkert i komplekse dagsordener og kommunikerer klart, også når interesser krydser hinanden. 

Rollen indebærer et markant medlemsrettet engagement. Du deltager i generalforsamlinger og aktiviteter på tværs af de 33 lokalforeninger og fungerer som samlende kraft i organisationens landsdækkende netværk. Samtidig bliver du en drivende aktør i centrale udviklingsdagsordener for branchen – herunder uddannelse og kompetenceudvikling, hvor du samler aktører og skaber konkret fremdrift. 

Strategisk leder 
Vi søger en strategisk og relationelt stærk leder, der kan omsætte ambitioner til handling. Du har erfaring med at skabe resultater i komplekse og interessentbårne organisationer og formår at balancere drift, udvikling og politik. 

Du arbejder struktureret og analytisk, prioriterer skarpt og sikrer eksekvering. Samtidig skaber du følgeskab gennem tydelighed, integritet og naturlig autoritet. Du kan stille krav, fastholde retning og samle forskellige perspektiver i holdbare løsninger. 

Du har organisatorisk forståelse og processtyrke og kan etablere rammer og arbejdsgange, der skaber overblik og fremdrift. Du forstår værdien af medlemsengagement og relationer og ser samtidig mulighederne i en mere digital og moderne tilgang til organisering, kommunikation og arbejdsformer. 

Vi ser gerne en profil, der bringer et stærkt blik for kultur, mennesker og medlemsudvikling og har et markant digitalt og strukturelt mindset. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Din uddannelsesbaggrund er mindre afgørende end dokumenterede ledelsesresultater og evnen til at navigere sikkert i komplekse relationelle landskaber. 

En rolle med reel indflydelse 
Dansk Bilbrancheråd har en stærk position og en engageret medlemsbase. Samtidig er organisationen klar til at tage næste skridt – med tydeligere prioritering, stærkere struktur og højere ambition. 

Du får en selvstændig og indflydelsesrig direktørrolle med mulighed for at præge både organisationens udvikling og branchens rammevilkår. Du får bestyrelsens opbakning, et solidt fundament – og frihed til at sætte retning. 

Det er en rolle for dig, der vil mere end at administrere. For dig, der vil bygge, samle og løfte. Og som motiveres af at skabe den bedste medlemsforening. 

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claus Bak på e-mail cb@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via linket på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. 

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan. 

(C) betterpeople A/S 

Log ind