Beredskabskonsulent til Kvalitet, Uddannelses- og Beredskabsafdelingen i Præhospitalt Center i Region Sjælland

fuldtid
Beredskabskonsulent til Kvalitet, Uddannelses- og Beredskabsafdelingen i Præhospitalt Center i Region Sjælland
  • Region Sjælland
  • Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Brænder du for beredskab, kontinuitetsplanlægning og myndighedssamarbejde?

Vi opruster og søger en eller flere engagerede beredskabskonsulenter, der ikke bare mestrer områder som kontinuitetsplanlægning, risikovurdering og myndighedssamarbejde – men også ønsker at udvikle sine kompetencer indenfor projektledelse, implementering og planer.

Hos os får du mulighed for at gøre en forskel dér, hvor det virkelig gælder, samtidig med at du klæder kolleger og samarbejdspartnere på til at stå stærkt, når beredskabet udfordres.

Kort sagt, vi søger beredskabsfaglige profiler med viden og erfaring til at sikre fortsat drift for vores kritiske områder ved forsyningssvigt, samt til at samarbejde på tværs af myndigheder med f.eks. risikovurderinger af arrangementer.

Har du lyst til at medvirke til at skabe en kultur, hvor alle er klar over, hvordan deres kerneopgaver løses, også selvom strømmen forsvinder eller kommunikationen er udfordret?

Så er du måske præcis den vi søger!

Du får en nøglerolle i at analysere, risikovurdere, planlægge, implementere og kommunikere alt omkring fortsat drift af alle samfundsvigtige dele af Præhospitalt Center, ligesom du får mulighed for at yde et væsentligt bidrag til samarbejdet med andre myndigheder omkring risikovurderinger af events i Region Sjælland. Yderligere vil du få et grundigt indblik i det interne beredskab, hvor øvelser og test er en væsentlig faktor.

Stillingen kræver, at du både kan se det store perspektiv – og har blik for detaljerne, og formår, at få det komplekse gjort håndterbart og ligetil for slutbrugerne. Du har en solid forståelse for beredskabet i Danmark, krisestyring og risikovurdering. Dertil har du gode formuleringsevner, både i skrift og tale og sandsynligvis lysten til at stå i spidsen for projekt- og arbejdsgrupper.

Opgaver:

  • Kontinuitetsanalyser, kontinuitetsplanlægning og udmøntning til målrettede indsatser
  • Kommunikation om analyserne og implementeringen
  • Styring af forskellige arbejds- eller projektgrupper i forbindelse med kontinuitetsanalyser
  • Samarbejde med andre myndigheder og egne kolleger omkring risikovurdering af events og arrangementer i Region Sjælland
  • Kommunikation om events og arrangementer internt i Præhospitalt Center samt til relevante aktører i Region Sjælland
  • Bistå med beredskabsplanlægning og udfærdigelse af planer, vejledninger, instrukser og høringssvar
  • Varetage det interne beredskab for Præhospitalt Center, herunder øvelser og test
  • Indgå i det samlede team i afdelingen og medvirke til en samlet opgaveløsning

Stillingen indebærer, at du indgår i løsningen af opgaver, der rækker ud over det beredskabsdefinerede ansvarsområde – det kræver fleksibilitet, robusthed og vilje til at bidrage dér, hvor organisationen har brug for det.

Vi ønsker at du har:

  • Erfaring med kontinuitetsanalyser eller risiko- og sårbarhedsanalyser
  • Erfaring med beredskabsplanlægning og implementering af planer
  • Lyst til at stå i spidsen for arbejdsgrupper
  • Evnen til at formidle komplekse analyser til alle niveauer af organisationen – fra direktør til nyeste ansatte
  • Evnen til at arbejde både selvstændigt og systematisk – også i perioder hvor organisationen er travl
  • Kendskab til sundhedsberedskabet og det tværsektorielle samarbejde
  • Stærke samarbejdskompetencer og evne til at bygge bro mellem fagområder
  • Dokumenteret erfaring med lignende arbejdsopgaver
  • Let til smil og har god humor


Din profil:
Vi forestiller os, at du har en baggrund som uddannet risikomanager eller erfaring fra akutberedskabet, brand og beredskab, politiet, forsvaret eller lignende.
Sundhedsfaglig baggrund er ikke en forudsætning, men overordnet kendskab til sundhedsberedskabet i Danmark vil være en fordel.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld rolle, hvor du aktivt bidrager til at styrke Region Sjællands evne til fortsat drift
  • Et stærkt og meget aktivt team af beredskabskonsulenter i PHC og med tæt kontakt til ReBUS som er Regionens centrale beredskabsunderstøttende funktion.
  • Stor selvstændighed og mulighed for at forme og videreudvikle dine ansvarsområder
  • Et fagligt stærkt og engageret team i hele afdelingen med tværgående samarbejde og sparring på tværs af beredskab, kvalitet og uddannelse
  • Et miljø med fokus på læring og udvikling, hvor både organisationens- og din faglige og personlige vækst prioriteres
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og tonen er uformel

Vær opmærksom på, at vi søger mere end én beredskabskonsulent. Derfor kan faglighed og erfaring indenfor dele af opgaverne eller de ønskede kompetencer, være et godt afsæt for en ansøgning.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist d. 3. april 2026, og der vil blive afholdt samtaler d. 8. samt 10. april 2026.


Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind