Hos RAH søger vi netop nu medarbejdere, der skal bidrage til yderligere fremdrift, vækst og udvikling i en innovativ virksomhed. Læs mere om det attraktive job herunder og send en skarp ansøgning afsted i en fart. Vi glæder os til at høre fra dig.
BEREDSKABS- OG KONTROLRUMSSPECIALIST
Er du uddannet el-ingeniør, installatør eller maskinmester og har du eventuelt erfaring
fra elforsyning? Brænder du samtidig for beredskab, kritisk infrastruktur, pålidelig drift og teknisk sikkerhed på højeste niveau? Så er det måske dig, vi mangler som beredskabs- og kontrolrumsspecialist i RAH Net A/S.
Du kommer til at spille en nøglerolle i vores kontrolrum, hvor vi overvåger, styrer og analyserer
data fra elnettet for at sikre stabil og sikker forsyning. Du bidrager til, at vores elnet fungerer optimalt døgnet rundt, og at beredskabet altid er klar til at håndtere udfordringer hurtigt, og du vil få en central rolle i RAH Net, der lever op til de forpligtelser, der hører med til at drive kritisk infrastruktur – under alle forhold.
Om jobbet
Du får ansvar for at overvåge og reagere på driftsforstyrrelser, så vi hurtigt kan afhjælpe
eventuelle fejl i elnettet. Du skal samarbejde tæt med kollegaer og eksterne partnere for at sikre, at alle procedurer følges, og at både beredskab, driftssikkerhed og teknisk kvalitet er i top.
Dine hovedopgaver:
• Beredskabsfunktion og beredskabsplaner
• Driftsovervågning og koblingsleder
• Net-beregninger med digitale værktøjer
• Sagsbehandling omkring vedvarende energi
• Kontakt til montører, samarbejdspartnere og kunder
• Interne udviklingsprojekter
Om dig
Du arbejder struktureret, selvstændigt og holder hovedet koldt, også når det går stærkt.
Du tager ansvar for opgaverne og trives med at være den, der får tingene til at ske. Samtidig er du en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og deler din viden med andre, når det giver mening.
Vi forestiller os følgende profil:
• Gerne el-ingeniør, installatør eller maskinmester
• Stor teknisk forståelse
• Nysgerrig på at lære nyt
• Gode formidlings- og kommunikationsevner
• Skarp på projektledelse
• Vedholdende, principfast og tålmodig
Vi tilbyder et spændende job med gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med samarbejde på tværs af organisationen. Du får en grundig oplæring og mulighed for at præge fremtidens elforsyning. Vi byder på gode løn- og ansættelsesvilkår, herunder fri telefon, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og sociale arrangementer.
Primære arbejdssted er i Ringkøbing og man refererer til afdelingschef Lars Kristensen.
Vil du med på holdet?
Ørskov Rekruttering, som vi bruger til rekrutteringsopgaver, ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på mail@orskovas.dk hurtigst muligt. Skriv ”RAH – beredskabs- og kontrolrumsspecialist” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Ansøgningsfrist er den 4. januar 2026.
Har du spørgsmål til jobbet?
Kontakt afdelingschef Lars Kristensen fra RAH Net A/S på 2268 8003 eller Gunnar Ørskov fra Ørskov Rekruttering på 4041 0555.
Om RAH: RAH Net er et net-selskab, der hver dag distribuerer el til godt 57.000 kunder. Vi har kontor i
Ringkøbing og Brande og er en del af RAH-koncernen. RAH koncernens primære aktiviteter foregår i en
række selskaber, herunder RAH Net A/S. I koncernen er der ca. 60 dedikerede medarbejdere. RAH er en
virksomhed, der skaber gode muligheder for personlig og faglig udvikling. RAH vil gerne udvikling – både
for RAH og for det lokalområde, som vi er en del af.
Læs mere på www.rah.dk