Behandler til Rusmiddelcenter Favrskov i Hadsten (vikariat)

fuldtid
Behandler til Rusmiddelcenter Favrskov i Hadsten (vikariat)
  • Rusmiddelcenter Favrskov
  • Stationsstræde 51, 8370 Hadsten
Vil du arbejde med meningsfulde forandringer i menneskers liv? Trives du i en mindre, fagligt ambitiøs organisation, hvor samarbejde, refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen? Så er det måske dig, vi søger.
Favrskov Kommune søger en engageret og fagligt velfunderet behandler til Rusmiddelcenter Favrskov i Hadsten. Stillingen er tidsbegrænset fra 1. maj 2026 til 31. marts 2027.

Om os
Rusmiddelcenter Favrskov er en specialiseret ambulant behandlingsenhed med seks medarbejdere fordelt på to tværfaglige teams. Vi arbejder med alkohol- og stofbehandling, substitutionsbehandling samt pårørendearbejde for borgere over 18 år.
Vi arbejder metodisk med afsæt i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT/KAD) og Motiverende Interview (MI), som danner rammen for vores behandlingssamtaler og forløb. Vi lægger vægt på en systematisk, struktureret og evidensbaseret tilgang, hvor borgerens motivation, mestring og handlemuligheder er i centrum.
Vi har et tæt samarbejde med ekstern sociallæge samt med kommunens øvrige tilbud og borgernes egne netværk.
Vores tilgang er recoveryorienteret og helhedsorienteret. Vi tror på, at varige forandringer skabes i samarbejde med borgeren – med afsæt i den enkeltes håb, ressourcer og mål.

Om stillingen
Du vil blive tilknyttet behandlerteamet og få ansvar for:
* Ambulante behandlingsforløb inden for alkohol- og stofproblematikker
* Individuelle samtaler og strukturerede behandlingsforløb
* Pårørendesamtaler
* Rådgivning til borgere over 18 år
* Tværfaglig koordinering og samarbejde med interne og eksterne aktører
* Samtaletilbud og støttende forløb til unge under 35 år, der er vokset op i familier med alkohol- eller rusmiddelproblematikker
Der kan desuden forekomme opgaver i relation til substitutionsbehandling.
Stillingen rummer både borgerrettet arbejde og dokumentationsopgaver. Vi arbejder systematisk og metodisk og prioriterer faglig refleksion højt.

Vi søger dig, som
* Har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
* Har erfaring med rusmiddelbehandling – eller solid erfaring fra beslægtede områder
* Har erfaring med eller interesse for at arbejde med KAT/KAD og MI
* Har blik for både behandlingsmæssige og sociale problemstillinger
* Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
* Arbejder struktureret og kan dokumentere din indsats skriftligt
* Er nysgerrig, reflekteret og bidrager aktivt til faglig sparring
Erfaring med pårørendearbejde eller dobbeltdiagnoseproblematikker er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
* En arbejdsplads med høj faglighed og korte beslutningsveje
* Eget kontor
* Ekstern supervision
* Løbende faglig sparring
* Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
* Mulighed for at bidrage til igangværende udviklingsarbejde

Praktiske oplysninger
Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er 22. marts 2026.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag 24. marts 2026.
Har du afklarende spørgsmål eller ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Kohsel Justesen på tlf. 21 45 49 23 eller mkju@favrskov.dk.

Læs mere om Favrskov Rusmiddelcenter her:
https://favrskov.dk/borger/sundhed-og-sygdom/rusmidler-alkohol-og-stoffer
Hvis jobbet lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning via dette link: www.favrskov.dk/job.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

Log ind