Bedemand søges til Odder

fuldtid
Bedemand søges til Odder
  • Houkjær Begravelse Aps
  • Odder

Hvis du forstår dig på mennesker og kan se dig ind i et dedikeret team, hvor faglighed, etik og bæredygtighed er i højsæde, kan dette job være noget for dig

Om jobbet:

I bedemandsarbejdet ser vi relationen til de pårørende som altafgørende. Vi strækker os langt for de mennesker, der står i en svær situation og som har brug for, at du kan få øje på deres behov.

Vi har lige nu et ledigt job med udgangspunkt i vores afdeling i Odder med tilhørende opland. Vi kan tilbyde en hverdag med en høj grad af selvstændighed og frihed til at planlægge dagens opgaver, sammen med de øvrige i teamet. Jobbet er på gennemsnitligt 37 timer, og du indgår i vagtrul med både aften- og weekendvagter.

Du vil få en grundig introduktion til virksomheden samt jobbet, som bl.a. består af:

  • Samtale med pårørende
  • Lægge afdøde i kiste og klæde dem på
  • Administrative og praktiske opgaver i forbindelse med højtidelighederne, herunder rustvognskørsel
  • Et konstruktivt samarbejde med de mange samarbejdspartnere om det gode forløb
  • Introduktion i vores IT-værktøjer og grundig præsentation af vores varesortiment

 

Om dig:

  • Vi ønsker en kompetent og yderst serviceminded kollega.
  • Du er ansvarsbevidst, sætter en ære i at udføre dit job professionelt og respektfuldt – også selvom du har travlt.
  • Du spiller ind med et godt kollegaskab i teamet.
  • Du er en god bilist med egen bil, har flair for IT og har en god fysik.
  • Gerne erfaring som bedemand.

 

Om os:

Vi er en begravelsesforretning med afdelinger i store dele af landet med i alt ca. 110 ansatte. Vi er ISO 9001-certificeret og har eget akademi, som tilbyder alle ansatte kontinuerlig efteruddannelse.

Er du klar til et meningsfyldt job?

Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt distriktsleder Jan Fredslund på 24 23 02 82.

Send dit CV og en motiveret ansøgning til nytjob@houkjaerbegravelse.dk

Ansøgningsfrist: 12/11 2025

Ansættelse er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi glæder os meget til at høre fra dig og afholder samtaler løbende.

Log ind