Bork Skole og SFO søger en pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat på 30 timer om ugen med opstart 1. maj 2026. Ansættelsen er under SFO lederen.
Vi søger dig, der brænder for arbejdet med børn i indskolingen og SFO, og som motiveres af en hverdag med varierede opgaver, tæt samarbejde og stærke relationer.
Om Bork Skole og SFO
Bork Skole er en lille folkeskole beliggende i naturskønne omgivelser i det vestjyske og med en stærk forankring i lokalsamfundet. Hos os kender alle hinanden, og nærvær, tryghed og fællesskab er fundamentet for både børns læring og trivsel.
Vi arbejder målrettet på at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle børn bliver set, hørt og udfordret, og hvor der er plads til både faglig, social og personlig udvikling. Samarbejdet mellem skole og SFO er tæt, og vi betragter hele dagen som én sammenhængende pædagogisk opgave.
Bork SFO har ca. 44 børn og er kendetegnet ved et aktivt, kreativt og trygt miljø. Her prioriterer vi leg, udeliv og fællesskaber højt. Vi arbejder dagligt med relationsdannelse, børnenes trivsel og sætter en dyd i at følge børnenes initiativer. Personalet indgår i et fagligt fællesskab med en anerkendende tilgang, hvor dialog og refleksion over egen praksis er en naturlig del af hverdagen.
Om stillingen
Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen fordelt med ca. 16 timer i SFO og 14 timer i skolen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7.00–16.45, og der er på nuværende tidspunkt ikke delt tjeneste.
Dine opgaver vil blandt andet være:
I den kommende tid vil vi blandt andet arbejde med Trivselskommissionens forståelse af begrebet karakterdannelse som en del af vores pædagogiske udvikling.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi giver også meget gerne en rundvisning.
Kontakt kan ske til SFO-leder Marianne Kruse Hansen tlf.: 2580 6661, mail: marianne.hansen@rksk.dk eller til skoleleder Lars Buus tlf.: 2063 7461, mail: Lars Buus@rksk.dk
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 25. marts, 2026. Vedhæft gerne relevant dokumentation ift. uddannelse, kursuser og erfaring.
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.