Barselsvikar til Vemmedrupskolen

deltid
Barselsvikar til Vemmedrupskolen
  • Køge Kommune
  • Vindegårdsvej 1, 4632 Bjæverskov

Vemmedrupskolen søger en engageret og relationsstærk underviser til en deltidsstilling på 29,6 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. april 2026 – vi er dog indstillet på at aftale nærmere omkring starttidspunktet.

Vi opfordrer både læreruddannede, lærerstuderende og ansøgere med anden relevant faglig baggrund til at søge stillingen.

Stillingen indeholder undervisning i madkundskab, håndværk og design samt matematik i overbygningen. Frem til sommerferien vil det desuden være en fordel, hvis du kan varetage enkelte timer i fysik/kemi.

Det er ikke et krav, at du er læreruddannet, men det er en klar fordel. Det vigtigste for os er, at du har de faglige og personlige kompetencer til at skabe god undervisning og stærke relationer til eleverne.

Om Vemmedrupskolen
Vemmedrupskolen er en 1½-sporet skole med ca. 250 elever beliggende centralt i Vemmedrup. Skolen har tilknyttet SFO, juniorklub og ungdomsklub.

Skolen blev for ca. fem år siden totalrenoveret og moderniseret og fremstår i dag som en tidssvarende skole med gode rammer for både faglighed og trivsel.

Vi er kendetegnet ved en stabil medarbejdergruppe, høj faglighed og et tæt samarbejde på tværs af årgange og fag. Vores kultur er præget af åbenhed, humor, ordentlighed og et fælles ansvar for kerneopgaven.

Vi lægger vægt på, at du kan skabe varieret og praksisnær undervisning, arbejde struktureret med klasseledelse og indgå aktivt i teamsamarbejde og forældresamarbejde.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel og faglig kvalitet, engagerede kolleger, tydelig ledelse og en tillidsbaseret kultur, hvor alle børn er et fælles ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Køge Kommune indhenter relevant børneattester.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om skolen på vemmedrupskolen.aula.dk.

Ansøgninger behandles løbende, og der afholdes samtaler efter aftale.

Log ind