Om jobbet
Som automationsprojektleder får du ansvar for styring, vedligehold og optimering af automations-systemer på vores produktionsanlæg. Du arbejder både med planlagte vedligeholdelsesprojekter og akutte opgaver, hvor du skal kunne fejlsøge, dokumentere løsninger og sikre, at anlæggene fungerer stabilt og optimalt. Det indebærer projektledelse fra de indledende analyser til endelig overlevering, herunder dokumentation, koordinering og tilsyn med underleverandører. Samtidig bliver du en vigtig teknisk sparringspartner for resten af organisationen.
Om afdelingen
Du bliver en del af teamet ”Planlægning og Anlæg” i Vedligeholdsafdelingen, sammen med 35 engagerede kolleger med høj faglighed og forskellige specialer. Teamet arbejder tæt sammen med Driftsafdelingen, og har et uformelt arbejdsmiljø med god sparring og faglig pingpong. Der er fleksible arbejdstider og god balance mellem arbejds- og privatliv.
Ansættelsesstedet vil være på Norbis Park 100, 9310 Vodskov. Rejseaktiviteten er begrænset og foregår primært til decentrale lokationer.
Interesseret?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Teamleder Søren Jørgensen mobil 2520 9519 eller soeren.joergensen@aalborgforsyning.dk, eller afdelingsleder Peter Tolstrup på mobil 2787 5784 eller peter.tolstrup@aalborgforsyning.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 10. januar 2026.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse i henhold til gældende regler. Dette indebærer blandt andet identitets- og CV-kontrol.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Fakta om Aalborg Forsyning