På Audiologisk Klinik, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital, søger vi dygtige audiologiassistenter eller tekniske audiologer, der snarest muligt kan blive en del af vores dygtige team bestående af engagerede fagfolk fra mange faggrupper.
Dit arbejde bliver, i samarbejde med dine kolleger, at foretage audiologiske målinger, foretage høreapparatstilpasninger og justeringer på vores patienters høreapparater og indgå aktivt i alle de funktioner afdelingen varetager.
Afhængigt af dine ønsker og kompetencer ville der også kunne blive mulighed for at tage aktivt del i vores otoneurologiske team og vores skolebørns team. Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har erfaring indenfor disse specialer eller specialerne skulle have din interesse.
Hovedafdelingen ligger på Peter Sabroes Gade 6, bygning 14F, 8000 Aarhus C, og funktioner vil derudover også skulle kunne varetages på vores lokalklinikker samt øreambulatorierne Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Vi tilbyder
Variation i arbejdet, der som udgangspunkt veksler mellem audiometrier, tilpasning og justering af høreapparater, høreapparatsvejledning og andre opgaver relateret til høreapparatsbehandling.
Vi ønsker at du
Hvem er vi?
Audiologisk Klinik er en underafdeling af Øre-, Næse- og Halskirurgi, Aarhus Universitetshospital. Vi beskæftiger godt og vel 50 medarbejdere med forskellige faglig baggrund: Audiologiassistenter, audiologer, audiologopæder, sygeplejersker, ingeniører, hørepædagoger, ototeknikere, sekretærer og læger.
Afdelingen har hovedsæde på Peter Sabroes Gade 6, bygning 14F i Aarhus, hvor vi varetager højt specialiseret udredning og behandling af komplicerede høretab på børn og voksne.
Derudover har vi satellitfunktioner på vores tre lokalklinikker i Aarhus, Randers og Horsens, der varetager ukompliceret høreapparatsbehandling, ligesom vi også servicerer øre-ambulatorierne på både Randers Centralsygehus og Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte klinikleder Caroline Dalgaard på telefon 2443 4560
Ansøgningsfristen er søndag den 30. november 2025 og ansættelsessamtalerne forventes afholdt 9. december 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.