Kunne du tænke dig at blive en del af holdet bag Stella Maris?
Så er det måske nu, du skal rette blikket mod Svendborg.
På Stella Maris arbejder vi målrettet med helhedsoplevelser på højt niveau – hvor gastronomi, vin, værtskab og stemning går op i en højere enhed. Vores ambition er at skabe oplevelser, der er så gennemførte og nærværende, at de er værd at rejse efter.
Vi søger nu en assisterende restaurantchef, der har lyst til at være en central del af den daglige drift og videreudviklingen af restauranten – både på gulvet og bag kulisserne.
Om Stella MarisStella Maris er restaurant, 36 værelser og to mødelokaler samlet i historiske, men gennemrenoverede bygninger med en enestående beliggenhed direkte ud til Svendborgsund. Atmosfæren er personlig, charmerende og luksuriøs – og samtidig afslappet og imødekommende. Vi møder vores gæster i øjenhøjde og lægger stor vægt på nærvær, kvalitet og personlig service.
I restauranten arbejder vi med det jordnære og det elegante i balance – hvor mad og vin spiller tæt sammen, og hvor oplevelsen ved bordet er lige så vigtig som det, der serveres på tallerkenen.
StillingenSom assisterende restaurantchef bliver du en vigtig sparringspartner for restaurantchefen og en naturlig rollemodel for resten af teamet. Du er med til at sikre et højt serviceniveau, struktur i hverdagen og en tydelig rød tråd i gæsteoplevelsen – fra ankomst til afsked.
Stillingen rummer både værtskab, vinfaglighed og fagligt overblik, og du trives i spændingsfeltet mellem drift, koordinering og gæstekontakt.
Dine primære ansvarsområderDaglig afvikling af service og drift i restauranten
Aktivt værtskab og tilstedeværelse på gulvet
Medansvar for vin – herunder rådgivning, sammensætning indkøb og servering
Planlægning og struktur i den daglige drift
Medvirken til oplæring og motivation af medarbejdere
Tæt samarbejde med køkkenet for at sikre sammenhæng mellem mad og vin
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra restaurantbranchen – gerne i en ledende eller koordinerende rolle
Har stærk interesse for vin og evner at formidle den til gæsterne
Er struktureret, ansvarsbevidst og har et godt praktisk overblik
Er nærværende, professionel og naturlig i værtsrollen
Trives i et miljø med høje ambitioner og højt tempo
Har lyst til at være en del af en restaurant i rivende udvikling
En central rolle i en restaurant med høje ambitioner
Mulighed for at præge både drift, vinprofil og gæsteoplevelse
Et engageret og fagligt stærkt team
Gode arbejdsforhold i ordnede rammer
Løn og vilkår efter kvalifikationer
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på det rette match. Samtaler afholdes løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.