Assisterende oversygeplejerske/afsnitsleder søges til Døgnafsnit B201, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup

fuldtid
Assisterende oversygeplejerske/afsnitsleder søges til Døgnafsnit B201, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup
  • Bispebjerg Hospital
  • Nostjernevej 6, 2600 Glostrup
Vil du bruge dit ledelsestalent til at gøre en reel forskel for børn og familier i krise?
Som assisterende oversygeplejerske/afsnitsleder på B201 får du en unik mulighed for at præge et højt specialiseret døgnafsnit og udvikle både dit lederskab og vores faglige praksis.


Velkommen til B201 – et afsnit med mening
På B201 arbejder vi med børn i alderen 7–13 år med psykiske vanskeligheder som autismespektrumforstyrrelser, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder. Vi tilbyder individuelle og fleksible udrednings- og behandlingsforløb, hvor barnet og familien er medindlagt i 12–16 uger. Hos os er forudsigelighed, trivsel og tværfaglighed i centrum.


Dine vigtigste opgaver
Som en del af ledelsesteamet får du medansvar for:

  • Daglig drift, koordinering og planlægning af meningsfulde patientforløb
  • Høj kvalitet i udredning, behandling og samarbejdet med forældre
  • Udvikling af medarbejdernes kompetencer og et stærkt arbejdsmiljø
  • Tjenestetidsplanlægning og vagtplanlægning i Optima
  • Miljøterapeutisk arbejde, psykoedukation og kontaktpersonsordning
  • Recovery-orienteret tilgang med fokus på empowerment og familieinddragelse
  • Introduktion og oplæring af nye medarbejdere sammen med klinisk sygeplejespecialist
Du vil være en synlig, nærværende leder og lejlighedsvis kontaktperson i komplekse forløb.


Vi giver dig en stærk start
Du får et skræddersyet introduktionsforløb og bliver en del af et miljø, hvor faglig sparring, udvikling og samarbejde er naturlige dele af hverdagen.

Vi søger dig, der…

  • Er autoriseret sygeplejerske eller socialpædagog
  • Har lyst til ledelse, tager ansvar og skaber overblik
  • Er anerkendende, tydelig og motiverende i din kommunikation
  • Kan prioritere i en travl hverdag og gå foran som rollemodel
  • Brænder for faglig udvikling, trivsel og gode patientforløb

Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du starter pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid.

Som socialpædagog ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til gældende lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise anmærkningsfri børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.


Vil du at vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Winding på 20 25 49 11 eller afsnitsleder Hanne Hillebrecht på 24 64 35 06.

Læs og hør mere om Psykiatri i Region Hovedstaden som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.


Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis via linket senest den 8. april 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag d. 13. april 2026.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Log ind