Da vores assisterende køkkenchef har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny til vores team – gerne med opstart hurtigst muligt.
Vil du være med til, i samarbejde med vores køkkenchef, at lede et klassisk dansk køkken med et ungt og passioneret personale? Og samtidig have nogle af branchens måske bedste arbejdstider? Så er her en spændende mulighed.
Om os
Den Bette Kro ligger midt i Aalborg og har fokus på det gode klassiske danske køkken. Vi laver meget smørrebrød, men også klassiske lune retter. Fælles for vores mad er, at den laves fra bunden af gode råvarer med kvalitet i højsædet.
Vi lægger stor vægt på både høj kvalitet til vores gæster og et godt arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere trives.
Den Bette Kro er en del af en koncern sammen med Cafe Vi.2 og Restaurant Det Tredje Sted.
Om jobbet
Som assisterende køkkenchef vil du være med til at stå i spidsen for køkkenet og sikre den daglige drift sammen med køkkenchefen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Daglig drift og planlægning i køkkenet
Ledelse og sparring med køkkenets medarbejdere
Kvalitetssikring af maden
Udvikling af retter, herunder månedens smørrebrød
Planlægning af selskabsmenuer med klassiske retter
Om dig
Vi forestiller os, at du:
er uddannet kok, smørrebrødsjomfru eller lignende
gerne har erfaring fra en lignende stilling
kan gå forrest og tage ansvar i hverdagen
trives i et travlt miljø
kan bevare overblik og en god tone – også når der er travlt
Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer
Rullende vagtplan
Fast fri om søndagen (da vi har lukket)
Køkkenlukketid kl. 16 om lørdagen
Som udgangspunkt fri hver anden weekend
Et sundt og positivt arbejdsmiljø med et ungt og energisk team
Opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgning
Ansøgning sendes til: info@bettekro.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
Mads (restaurantchef) eller Søren (køkkenchef) på telefon 98 31 90 00.