Assisterende centerleder til plejecenter Enghaven i Rødding

fuldtid
Assisterende centerleder til plejecenter Enghaven i Rødding
  • Vejen Kommune
  • Rødding Engvej 3, 6630 Rødding

Brænder du for ledelse tæt på praksis, udvikling af ældreområdet og et stærkt samarbejde med både medarbejdere, borgere og pårørende?
Så er du måske den nye assisterende centerleder på Enghaven.

Om Enghaven

Enghaven er et moderne og levende plejecenter med i alt 42 plejeboliger, fordelt på:

  • 24 almene plejeboliger
  • 2 midlertidige pladser
  • 16 boliger i specialafsnittet Enghuset, som også rummer en feriebolig og en midlertidig bolig

Derudover rummer Enghaven et aktivitetsdaghjem, en seniorklub i Skodborg, et modtagekøkken og et rengøringsteam. Vi har et stort og engageret frivilligkorps samt et aktivt Bruger- og Pårørenderåd, som bidrager til det gode hverdagsliv for beboerne.

Centeret er i gang med en større ombygning og udvidelse til fremtidens Enghaven med 62 pladser, hvilket giver et spændende udviklingsrum – både for boligerne, kulturen og samarbejdet.

Stillingen

Som assisterende centerleder bliver du en fast sparringspartner for vores centerleder Lisbeth og en vigtig drivkraft i Enghavens daglige drift og udvikling.
Stillingen er på 37 timer.

Du får et job med høj grad af selvstændighed, stor indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for – sammen med Lisbeth og medarbejderne – at forme stillingens indhold efter centerets udviklingsbehov.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udviklings- og implementeringsopgaver, der styrker kvaliteten for borgere og medarbejdere
  • Ledelsesansvar og beslutningskompetence i centerlederens fravær
  • Arbejdsmiljøopgaver med fokus på trivsel, sikkerhed og et sundt arbejdsmiljø
  • Opfølgning på tilsynsrapporter og kvalitetssikring
  • Planlægning af kurser og kompetenceudvikling for medarbejdere
  • Tæt samarbejde med medarbejdere, beboere og pårørende

Vi tror på nærværende ledelse, og det betyder, at du – ligesom os andre – er synlig i hverdagen og indimellem planlægger arbejdsdage, hvor du også møder aftenvagter og nattevagter.

Din profil

Vi søger dig, der:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske
  • Har viden om og erfaring fra ældreområdet
  • Har stærke kommunikative evner, et godt drive og en faglighed, der ser både helheden og det enkelte menneske
  • Trives med både drift og udvikling
  • Arbejder løsningsorienteret og skaber følgeskab gennem faglighed, dialog og tillid

Vores kerneopgave

"At støtte borgerne i at leve det gode liv."
Vi går på arbejde for at løse opgaverne sammen med borgerne, med afsæt i deres oplevelse – og med vores faglighed som fundament.

Kan du se dig selv i den tilgang, og har du lyst til at blive en del af Enghavens videre udvikling, så glæder vi os meget til at læse din ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen eller se vores sted, er du velkommen til at kontakte Lisbeth på telefon 30 17 06 13. 

Der er ansøgningsfrist den 22. Marts 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. Marts fra kl. 14.

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftaler med henholdsvis DSR og FOA. 

Vi indhenter straffeattest ved ansættelse. 

Log ind