ASK-vejleder med stærk autismeprofil søges til Byhaveskolen 25 timer

deltid
ASK-vejleder med stærk autismeprofil søges til Byhaveskolen 25 timer
  • Svendborg Kommune
  • Ørbækvej, 47, 5700 Svendborg

Er du passioneret omkring Alternativ og Supplerende Kommunikation? Og har du en dyb forståelse for, hvordan autisme påvirker kommunikation og samspil for vores elever? Så er denne stilling måske noget for dig.


Om skolen og jobbet


Byhaveskolen er Svendborg kommunes folkeskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. Alle Byhaveskolens elever har særlige behov, grundet deres kognitive funktionsnedsættelser, og det er derfor essentielt, at personalet er tålmodige, empatiske og vidende om børns udvikling, samt har viden og interesse i metoder inden for det specialpædagogiske felt.
Undervisningen og aktiviteterne tilrettelægges ud fra et bredt undervisningsbegreb og tager udgangspunkt i hver enkelt elevs behov, interesser og nærmeste udviklingszone.
Det fordrer, at personalet kontinuerligt arbejder med den enkelte elevs læringsforudsætninger og tilpasser læringssituationerne, så de understøtter klassen som helhed. Det kræver tillige, at vi kontinuerligt undersøger og reflekterer over egen praksis for at blive bevidste om, hvordan vi tilretter og udvikle vores faglighed.
Vi arbejder tværprofessionelt i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, assistenter og medhjælpere, og vi har desuden tilknyttet ergo- og fysioterapeuter, logopæd, sundhedsplejerske og PPR på skolen.
Vi er optaget af at skabe mangfoldige læringsmiljøer til skolens børn. Det vil sige, at vi har læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring. 

Som vores nye ASK-vejleder bliver du nøglepersonen i at sikre, at alle vores elever – uanset verbalt sprogniveau – får de bedste forudsætninger for at udtrykke sig og indgå i sociale fællesskaber. Du skal både arbejde direkte med eleverne og fungere som faglig sparringspartner for kolleger og forældre.

Vi ønsker en ASK-vejleder, som kan vejlede det pædagogiske personale i brugen af ASK-værktøjer, som f.eks. PECS og meget gerne i en autismespecifik kontekst. Vi ønsker også, at du kan medvirke til at skabe visuelt strukturerede miljøer, der støtter elevernes forståelse og forudsigelighed. Du vil arbejde tæt sammen med skolens 2 logopæder. 

Størstedelen af dine timer er placeret i undervisningstiden, som er mellem 08.00-14.20. Derudover ønsker vi, at du er deltagende og kan give sparring til vores klasser, som afholder klassemøder mandag-torsdag fra 14.20-15.20. Du arbejder ikke i skolernes ferier og derfor arbejder du lidt mere end 25 timer i skoleugerne, for at optjene afspadsering til nogle af skolernes ferieuger.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med autismespektret og forstår betydningen af særinteresser, sanseforstyrrelser og behovet for struktur
  • Har god erfaring i diverse kommunikationshjælpemidler
  • Kan bevare roen og tænke kreativt i komplekse situationer, hvor kommunikationen udfordres
  • Besidder gode formidlingsevner og trives i en rolle, hvor du gør andre gode
  • Har en energisk og initiativrig tilgang til både børn og kolleger
  • Har ambitioner på børnenes vegne
  • Er tydelig i dine signaler, værdier og holdninger og samtidig kan give andres perspektiver plads
  • Arbejder ud fra præmissen: ”Børn gør det rigtige, hvis de kan” og forstår vigtigheden i at følge barnets spor
  • Er stærk relationelt og møder elever, forældre og medarbejdere med smil og åbenhed
  • Kan arbejde metodisk, struktureret og med meget høj grad af forudsigelighed for eleverne
  • Er i balance og står på et solidt fundament af faglighed
  • Er optaget af at skabe rammer, hvor børn finder tryghed, trivsel og glæde 
  • Har erfaring/viden indenfor specialpædagogik

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi:

  • Er en arbejdsplads med fokus på specialpædagogisk udvikling
  • Har et stærkt fagligt fællesskab
  • Er stærkt optaget af pædagogisk udviklingsarbejde
  • Gør vores ypperste for sikre et godt arbejdsmiljø
  • Ønsker at god kommunikation og dialog er i højsædet på arbejdspladsen
  • Har plads til en dedikeret kollega i vores fællesskab

 

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Praktisk info

Stillingen er på 25 timer og ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026. Stillingen er en projektstilling på 2 år. Ansøgningsfristen er torsdag den 5. marts og der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 9. marts 2026. Husk at medsende relevante bilag, uddannelsesbeviser og referencer mv.

Løn- og personalekontoret indhenter straffeattest/børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn og Unge i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind