Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent til vores private hjemmepleje og rehabiliteringsteam. Vores mål er at skabe tryghed i hverdagen for de mennesker, vi hjælper, og sikre, at de oplever livskvalitet og værdighed i eget hjem.
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i Curae vil du få en varieret og meningsfuld hverdag, hvor du kommer tæt på borgerne og deres pårørende. Du vil være ansvarlig for de sygeplejefaglige indsatser i borgernes hjem, og du vil opleve, at dit faglige skøn og din evne til at skabe relationer gør en mærkbar forskel. Vi forbereder os i øjeblikket på implementering af den nye ældrelov, her har du mulighed for at være med i en ny og spændende forandring.
Arbejdsopgaver
Tilsyn og løbende vurdering af borgernes helbredstilstand.
Udførsel af sygeplejefaglige opgaver.
Dokumentation og opfølgning i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
Daglig dialog med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
Disponering og vagtdækning. Vi søger dig der
Er autoriseret social- og sundhedsassistent.
Har lyst til at arbejde selvstændigt, men også bidrage aktivt til teamets fælles mål.
Har en professionel, empatisk og respektfuld tilgang til borgere og pårørende.
Kan bevare overblikket i pressede situationer og træffe faglige beslutninger med ro og sikkerhed.
Har kørekort (bil stilles til rådighed)
Stillingen er på 37 t./uge. - Mødetid kl. 7:00
Løn efter gældende overenskomst.
Der afholdes løbende samtaler, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.