Er du sygeplejerske, god til at holde overblik, planlægge, koordinere og har interesse for at uddanne kommende kollegaer til faget (sygeplejestuderende og SSA-elever)? Så læs lige med her!
Medicinsk Akutafsnit (MAA)
Medicinsk Akutafsnit er, med vores 29 sengepladser, det største modtagende afsnit i Akuthuset på Slagelse sygehus, Midt og Vestsjællands Hospital.
Organisatorisk er vi en del af Medicin 1, hvor vi er ledet sammen med lungemedicinsk afsnit, mavetarmmedicinsk afsnit og dertilhørende ambulatorier.
Vi arbejder med bedside triage, og opstart af behandling indenfor en bred vifte af medicinske specialer. De fleste af vores patienter varetager vi fra modtagelse til udskrivelse, da mange færdigbehandles fra afsnittet. Når det skønnes at patienten har brug for en indlæggelse på mere end et par døgn, overflyttes de til et af sygehusets specialeafsnit.
Medicinsk Akutafsnit som uddannelsessted:
Vi er praktiksted for 3., 6., og 7. semesters sygeplejestuderende, samt SSA-elever, og faciliterer derfor både korte og lange praktikforløb. Vi har elever og studerende hele året rundt og har cirka 40-50 igennem om året, heraf omkring 8-12 igangværende forløb på samme tid.
Vi har defineret et godt studiemiljø som et sted, hvor studerende og elever trives, hvor de er godt tilpas og godt tilfreds, og ikke mindst hvor der er progression i deres faglige udvikling.
Vi mener at et godt studiemiljø skal prioriteres og er kendetegnet af både faglig og social integration og en positiv læringskultur.
Ansvarlig Klinisk Underviser (AKU) på MAA:
Dine opgaver vil være, at koordinere og være tovholder for alle studerende og elevers praktikforløb.
Herunder, i tæt samarbejde med afdelingens Kliniske Vejledere og Praktikvejledere, også at have overblik over den enkelte studerendes trivsel, udvikling og udfordringer.
Som AKU, er du overordnet ansvarlig for afsnittets uddannelsessøgende, herunder bindeled mellem ledelse, uddannelseskonsulent, skole, de daglige kliniske vejledere og ikke mindst de uddannelsessøgende. Du varetager desuden undervisning, refleksions-samtaler, trivselssamtaler og vagtplanlægning.
På afdelingen har vi et kombineret studierum og skills-lab, ved siden af et større undervisningslokale, og du vil som AKU have egen kontorplads.
Derudover, vil du som AKU, også være tovholder for vores ”Korps” af timelønnede sygeplejestuderende, som har studiejob hos os. Det drejer sig blandt andet om; opstartssamtaler, undervisning og korps-møder. De arbejder med kompetencekort, og ansvarsområder ud fra vores ”Korps og Uddannelses strategi”.
Vi kan tilbyde:
Vi ønsker at du:
Samtaler forventes afholdt i uge 15.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om menneskerVores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital