Ambulancebehandler/paramediciner til fastansættelse på dag- og aftenvagt ved Ambulance Sjælland, Ambulancebasen i Maribo

fuldtid
Ambulancebehandler/paramediciner til fastansættelse på dag- og aftenvagt ved Ambulance Sjælland, Ambulancebasen i Maribo
  • Region Sjælland
  • Rødbyvej 4, 4930 Maribo

Er du ambulancebehandler, paramediciner eller snart færdiguddannet, og ønsker du at blive en del af Område Syd i Ambulance Sjælland?

Vi søger en fagligt stærk og engageret kollega til fast stilling på dag- og aftenvagt med base i Maribo.

Som ambulancebehandler eller paramediciner i Område Syd bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og fokus på samarbejde. Vi har fokus på faglig kvalitet og et arbejdsmiljø med respekt og godt samarbejde. Basen dækker et stort geografisk område og varetager både akutte og komplekse opgaver i tæt samarbejde med AMK-vagtcentralen, sygehuse og øvrige beredskaber.

Arbejdstid:
Stillingen indgår i fast vagtrul med 12-timers vagter i tidsrummene kl. 05.50–18.00 og kl. 10.50–23.00.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner (eller snart færdiguddannet)
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, også i pressede situationer
  • Bidrager positivt til fællesskabet på basen
  • Har fokus på kvalitet og patientsikkerhed

Vi tilbyder:

  • Fast stilling i dag- og aftenvagter
  • En stabil og velfungerende base
  • Høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold

Området ledes af Lars Christensen og Søren Nielsen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lars Christensen på telefon 51 54 69 81.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind