Midlertidige stillinger med særligt fokus på struktur, ro og trivselAllingåbro Skole søger to engagerede og tydelige lærere, der kan bidrage aktivt til at skabe ro, stabilitet og stærke læringsfællesskaber for vores børn.
Vi har brug for to lærere – gerne med matematik som linjefag – andre kombinationer af linjefag eller erfaringer kan også være relevante. Det vigtigste for os er, at du har stærke relationelle kompetencer og har mod på en udviklingsopgave, sammen med et stærk team understøttet af en skolekonsulent, vejledere og en leder, der er helt tæt på.
Der er tale om midlertidige ansættelser frem til sommerferien 2026. Stillingerne er på fuld tid, men andet kan aftales.
Stillingerne er for dig, der trives i en opgave, hvor tydelig klasseledelse, struktur og relationsarbejdet er centrale parametre.
Allingåbro Skole er en lille, lokalt forankret og nærværende folkeskole med knap 110 elever. Vi er del af Børneby Nord, der består af tre skoler og tre dagtilbud i Ørsted, Vivild og Allingåbro. Vi er i Allingåbro 9 lærere og 3 pædagoger, som sammen arbejder for at skabe trygge rammer og gode læringsmiljøer. Vi brænder for at skabe en god skole for alle vores børn.
Vi arbejder med udgangspunkt i et tydeligt pædagogiske grundlag, co-teacher, har fælles strukturer i undervisningen og lægger vægt på det gode teamsamarbejde.
Vi står lige nu i en udfordrende, men også udviklende periode, hvor der er brug for at sætte ekstra fokus på ro, tydelighed og stabilitet i nogle af skolens klasser. Derfor søger vi dig, der sammen med os kan – og vil – gå forrest i denne opgave.
Som lærer hos os vil du:- have en særlig opgave i at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed i undervisningen
- bidrage til at opbygge fælles rutiner, ro og orden sammen med kolleger
- indgå i tæt samarbejde med en dygtig skolekonsulent og engageret skoleleder, samt vejledere, som aktivt understøtter dig i opgaven
- være en del af et lille og tæt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer trivsel højt
Vi lægger særlig vægt på, at eleverne oplever at lykkes, og at klasserne oplever en styrket struktur og trivsel – både socialt og fagligt.
Vi søger derfor dig, der:- er læreruddannet (måske er du lige gået på pension), er i gang med en læreruddannelse eller har lignende erfaringer.
- er tydelig, rolig og god til at skabe stabile rammer
- arbejder struktureret og kan guide eleverne
- er stærk i relationsarbejdet og har blik for elevernes trivsel
- kan være en stabil og samlende voksen i en klasse
- bidrager positivt til et kollegialt samarbejde og er klar til at støtte dine kolleger
Vi tilbyder dig:- en vigtig og meningsfuld opgave i et lille, overskueligt skolemiljø
- engagerede kolleger, der arbejder sammen om at skabe en god skole
- tæt støtte fra både ledelse, et kompetent vejlederkorps og en dygtig skolekonsulent
- mulighed for at gøre en mærkbar forskel for børn, der har brug for det
- en stilling med tydeligt mandat og klare rammer
Lyder det som noget for dig?
Så kontakt os hurtigst muligt – ring gerne til skoleleder Helle Krogh Villadsen på samtale på 21 19 96 59 eller send en sms, så vender vi tilbage.
Du kan også sende en ansøgning og relevante bilag til os hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtaler. Det er en prioritet for os, at du kan starte snarest muligt, så ring eller send din ansøgning snarest muligt.
Vores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her