Alkoholbehandler til længerevarende barselsvikariat

fuldtid
Alkoholbehandler til længerevarende barselsvikariat
  • Køge Kommune
  • Boholtevej 85B, 4600 Køge

Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter søger en alkoholbehandler til et barselsvikariat med en forventet varighed på 1½ år. Vores alkoholbehandling er i løbende udvikling, og vi har en forventning om, at vi inden for det kommende år skal opnormere med yderligere en behandler, så der vil være gode muligheder for at den rette person i løbet af vikariatet vil blive tilbudt en fast stilling.

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest med start 1. maj 2026. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt på 37 timer, men kan tilpasses ønsker fra den rigtige kandidat.

Som vores nye medarbejder bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe, som er fagligt velfunderet og socialt velfungerende med en bred tværfaglighed. Vi er 17 ansatte i vores tværfaglige tilbud, hvor du møder fagligheder som pædagoger, psykologer, psykoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl.

Om os
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter er et ambulant tilbud til borgere med misbrugsproblemer inden for stof og alkohol. Vi hører under Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune og arbejder inden for Servicelovens §§ 79, 101 og 104 samt Sundhedslovens §§ 141 og 142.
Vi er et levende hus med mange aktiviteter, hvor der kommer mange mennesker med forskellige problemstillinger. Vi har åbent mandag til fredag, hvor vi tilbyder råd og vejledning, ambulante individuelle samtaleforløb, gruppebehandling, substitutionsbehandling og andre sundhedsfaglige indsatser.
Der er ekstra liv i huset de dage, hvor værestedet Kajen har åbent. Værestedet drives som et uvisiteret §79-tilbud, hvor målgruppen er voksne borgere med et nuværende eller tidligere misbrug. På værestedet er der altid kaffe på kanden og mulighed for at få et måltid mad. Værestedet er rammen om et unikt samværstilbud, der også fungerer som en social øvebane for mange af de borgere, som kommer til vores forskellige behandlingstilbud.

Arbejdsopgaver:
• Individuelt tilrettelagt alkoholbehandling med behandlingssamtaler og udarbejdelse af behandlingsplaner.
• Indstilling til og opfølgning på døgnbehandlingsophold.
• Samarbejde og koordinering med andre instanser, kommunale og regionale, omkring den enkelte borger.
• Dokumentation og registrering.
• Deltagelse i behandlingskonferencer, tværfaglige teams og supervision.

Kvalifikationer:
• Relevant uddannelse som fx sygeplejerske, SSA, socialrådgiver, socialpædagog eller anden relevant profession.
• Erfaring med alkohol- og/eller rusmiddelbehandling, gerne med en kognitiv efteruddannelse.
• Gode formuleringsevner – både mundtligt og skriftligt.
• Ønske om og lyst til at arbejde med udsatte, marginaliserede borgere, hvor relationsarbejdet er i fokus.
• Evne til at skabe god kontakt til borgeren, fastholde kontakten og arbejde i relationen.
• Helhedsorienteret tilgang til arbejdet med misbrugsproblemer.
• Tydelige personlige grænser, evne til at varetage egne behov og agere hensigtsmæssigt i pressede situationer.

Vi forventer udover din faglige uddannelse, at du:
• Er fleksibel og åben for at lære nyt
• Møder borgerne med respekt og i øjenhøjde.
• Har interesse for socialfagligt, pædagogisk og terapeutisk arbejde.
• Er god til at bede om hjælp og passe på dig selv, er personligt robust og kan sige til og fra.

Vi tilbyder
• Engagerede, støttende og fagligt kompetente kolleger.
• Et arbejde med mange udviklingsmuligheder og udfordringer.
• Et tværfagligt arbejdsmiljø med faglig udvikling og supervision.
• Plads til sparring, begejstring, alvor og humor.

Ansøgningsfrist er torsdag den 19. marts kl. 08.00, og samtaler forventes afholdt torsdag den 26. marts 2026.
Hvis du har spørgsmål, kan en af nedenstående kontaktes:
Tilbudsleder Allan Burgaard Bentzen på telefon 2035 5824 eller alkoholbehandler Annette Guhle på telefon 4018 4869.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge stillingen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind